DTC nyhedsbrev nr 166 - februar 2023
Kære distriktschef.
Jeg sidder lige nu og skriver indledningen til nyhedsmailen ovenpå en rus af spejderlykke.
Det kræver nok lidt forklaring, hvis man skal forstå, hvad det er. For mig er spejderlykke, når vi som en patrulje eller stab lykkes med en opgave i en god stemning af fællesskab, sjov, og hvor der undervejs har været udfordringer. Kroppens ”lykkestof”, som kaldes endorfiner, bruser gennem kroppen, og smilet trækker sig op, så det går fra øre til øre.
Årsagen til, at det bobler indeni mig endnu, er, at vores distriktsstab havde fået tilbudt at stå for et mini-kursus tilbud på Spejdercentret Thorup Hede. Konceptet hedder ”Godt i Gang” og er en række små kurser på samme sted og samme tid. Lidt som Linien Ud, men varigheden er kun 3½ time. ”Godt i Gang” kunne for nogle år siden trække 100-120 spejderledere til centret en aften i august. Arrangementet havde mistet lidt af pusten før Corona, og under Corona gik gassen helt ud. Vores opgave var at prøve at trække toget i gang igen. Sidste år, i 2022, lykkedes det ikke, men i går kom vi fra land. Ganske vist kun med 18 deltagere, men de, der var mødt frem, var i den grad med til at lave en fest ud af det. Man bliver taknemmelig for, at nogen viser os tilliden, og at hele distriktsstaben har været med til at løfte opgaven i fællesskab.
Jeg fik lige opfrisket et par ting undervejs: Man skal aldrig undervurdere en opgave, og man skal ikke give op, fordi ting ikke lykkes første gang. Det med at man ikke rammer første gang, man prøver, sker vist for os alle fra tid til anden. Jeg synes, det er dejligt at få bekræftet, at hvis man justerer lidt og så prøver igen, så kan det meget let give gode resultater. Den sidste uge inden ”Godt i Gang” har vi knoklet virkeligt meget. Selv om vi er en flok erfarne spejderledere, så var der ingen af os, der havde forberedt os på at foretage de sidste små justeringer af det oprindelige program, så det kunne lykkes. Trods vores normale optimisme skulle vi lige se tilmeldingerne, før vi for alvor smøgede ærmerne op og kastede al energien ind i forberedelserne. Præcis som dengang man i folkeskolen nogle gange skrev en engelske stil aftenen (og lidt af natten) før afleveringen.
Min pointe overfor mig selv er, at man ikke undervurderer en opgave. Rygsækken er fuld af planlægningsværktøjer og erfaringer, som skal bruges. Jeg har det motto, at det, der er værd at gøre, er værd at gøre godt. Der er stadig noget Corona-rust, der skal bankes af.
Når vi arbejder sammen og er med til at gøre hinanden gode så giver det så meget god energi og selv de mindre attraktive opgaver bliver løst med god energi og ofte med godt humør.
Husk at få sat kryds i kalenderen 14.-16. april. Jeg kan se, at vi har chancen for at være sammen på Distriktskonferencen 2023. Jeg tager hele staben med, og gør du det samme, er vi klar til endnu en festlig og lærerig spejderweekend.
God læselyst.
Med spejderhilsen
Ib Rævdal, redaktør.
Nyhedsmailen indeholder denne gang:
Husk i februar måned
- Kig på gruppernes medlemsudvikling og se, om der er nogle tendenser, I bliver inspireret af.
- Det er nu, der skal ryddes kalender, så hele distriktsstaben kommer med på Distriktskonferencen 2023.
Til kalenderen
2023
3.-5. marts Linien Ud Nord – www.linienudnord.dk
14.-16. april Distriktskonference
15. april DTC-HB TOP møde
22. august DTC netværksmøde, Nord.
24. august DTC netværksmøde, Syd
6. september DTC netværksmøde, Øst
Husk at der kommer ikke flere datoer i kalenderen end dem, der fremsendes til redaktøren.
Renoveringspuljen er åben og det er vigtigt at du søger den
Af Tobias Simonsen og Dorthe Mølvig, forperson og næstforperson for KFUM-Spejderne
”Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 80 mio. kr. til et kvalitetsløft af faciliteter for spejderne og FDF. En mindre del af bevillingen går til en renoveringspulje, hvor der nu kan søges støtte til bæredygtig renovering af hytter/kredshuse."
Sådan lød det da Spejderne 4. januar åbnede Renoveringspuljen. Renoveringspuljen er en unik mulighed for at vise det behov, som mange spejderhytter har for energitilpasning og renovering. Spejderbevægelsen har en helt særlig position i foreningslivet, fordi vi mange steder enten ejer eller har brugsret over faciliteter, som løbende skal vedligeholdes.
I dag kan det være svært at skaffe tilstrækkelige midler til at vedligeholde spejderhytten og løbende arbejde med energitilpasning, fordi mange fonde udelukkende giver tilskud til projekter og aktivitetsudvikling og altså ikke til drift og renovering.
En øget energitilpasning vil sænke spejderhyttens faste omkostninger, hvilket vil øget andelen af midler, som spejdergruppen netop kan bruge til aktivitetsudvikling - vi skal altså vise fonde og beslutningstagere, at der er to veje til at opnå samme mål, og at der er forskel på foreningers forudsætninger, hvilket skal tages i betragtning, når pengene skal fordeles.
Og det er her, du kommer ind i billedet. Hovedbestyrelsen er løbende i kontakt med fonde og beslutningstagere, og vi vil så gerne kunne fortælle, hvor stort et behov der faktisk er, for at spejdergrupper får adgang til midler til renovering af spejderhytter og ikke kun til projekter og aktivitetsudvikling - fordi frie midler skabt igennem reducering af omkostninger netop kan bruges på aktivitetsudvikling og spejderaktiviteter.
Det er derfor vigtigt, at du og dine grupper overvejer, hvad I har brug for støtte til og så søger midler til det, for jo hurtigere vi kan få puljen tømt, jo hurtigere kan vi råbe op, om de store udfordringer spejdergrupper har med at sikre, at faciliteterne kan følge med tiden, så spejdergruppen også har gode faciliteter for de spejdere, der i fremtiden skal rykke verden med vilje i den lokale spejdergruppe.
Læs mere om renoveringspuljen og søg midler her: https://spejderne.dk/2023/01/04/renoveringspuljen-ansoegninger. Der er en side med ofte stillede spørgsmål, som kan være god at læse: https://spejderne.dk/2022/12/14/spoergsmaal-til-renoveringspuljen.
Hvis du og dine grupper generelt har oplevet udfordringer i jagten på midler til renovering og energitilpasning af jeres spejderhytter, må I rigtig gerne tage fat i hovedbestyrelsen på hb@kfumspejderne.dk, så vi kan bruge jeres eksempler til at tale med fonde og beslutningstagere. I kan også ringe til Tobias på 61262596 eller Dorthe på 61672711.
Tak fordi du og dine grupper søger puljen, så vi også i fremtiden har faciliteter, hvor spejdere kan rykke verden med vilje.
Med spejderhilsen
Tobias Simonsen - tobias@kfumspejderne.dk
Distriktskonference 2023
Af Susan Hansen, medlem af planlægningsgruppen for Distriktskonference 2023.
Vi nående ikke at få indbydelsen klar til deadline, men du skal ikke snydes for, at kunne være med fra startskuddet til tilmeldingen lyder.
Tilmeldingen åbner i starten af februar, og holdet bag har lagt sig i selen for at skabe et godt program, som vi håber mange har lyst til at slutte op om
Tilmeldingen bliver tilgængelig på denne side https://medlemsservice.spejdernet.dk/member/event/0100
Når vi åbner tilmeldingen, skal vi nok skrive det på Facebooksiden www.facebook.com/distriktskonferencen
Med spejderhilsen
Susan Hansen - susannkghansen@gmail.com
Distriktsturnering 2023 - inspirationsmateriale
Af Joan Kæmsgaard Villadsen, formand for arbejdsgruppen for inspiration til distriktsturnering
På årets bæver-ulve distriktsturnering skal Smølfebyen reddes, for Gargamel har fundet den.
Rundt i byen skal I hjælpe smølferne med en masse forskellige opgaver, alt fra at bage fladbrød til at komme en tur i karateskole, forbi en snublebane, samt lave et instrument. Når man har hjulpet de forskellige Smølfer med en opgave, får man udleveret en ingrediens, og til slut blandes disse ingredienser til en drik, der får Gargamel til at glemme, hvor byen ligger.
Materialet er tilgængelig her:
www.kfumspejderne.dk/distriktsportal under Dokumenter.
Vær opmærksom på at mærkerne I år bestilles på korpskontoret (info@kfumspejderne.dk)
Med spejderhilsen
Joan Kæmsgaard Villadsen - joanvilladsen@gmail.com
Linien Ud Nord – bliv tanket op
Af Annika Andrea Poulsen og Joan Kæmsgaard Villadsen, kursuschefer Linien Ud Nord 2023
En hilsen fra Linien Ud Nord den 3.-5. marts 2023 i Kjellerup
Nu nærmer tiden sig for årets Linien Ud Nord – et uddannelses- og kursustilbud for voksne spejdere (+17) over hele landet. I den forbindelse rækker vi ud til jer, da vi ønsker, at så mange voksne spejdere får muligheden for at komme med på weekenden, og det tror vi på, at I kan hjælpe med gennem jeres netværk og relation til grupperne i distriktet.
Som deltager på Linien Ud Nord kan man først og fremmest forvente at få ny inspiration med hjem til sit daglige spejderarbejde – om det er arbejdet hjemme i gruppen, i distriktet, på spejdercentret, som en del af en kursusstab eller andet. Dernæst kommer alle de andre goder der er en del af pakken; at kunne networke på tværs af landet, grupper og spejder erfaring, at kunne være en del af et større spejderfællesskab som voksen spejder og meget simpelt, at få lov til selv at være spejder for en stund.
Vi håber meget, I vil hjælpe os med at reklamere for weekenden, og for at gøre det lidt nemmere for jer, har vi her skrevet en kort tekst, som er oplagt at dele på de sociale medier.
Har I brug for mere tekst til eksempelvis en mail med beskrivelse af kurset, foreslår vi jer at benytte den tekst, som vi har skrevet til her i mailen ”Som deltager på Linien Ud Nord…”
Tekst til deling:
Skal du med på årets fedeste kurser for de + 17-årige, så er det nu du skal fortsætte med at læse. For som traditionen byder, afholdes der første weekend i marts Linien Ud Nord, og denne gang bliver det den 3.-5. marts på Kjellerup skole i Midtjylland.
Kursuskataloget byder i år på masser af klassiske spejderkurser, men også en del nye, så der er noget for enhver smag – prøv bare at se her Kursuskatalog ǀ Linien Ud Nord ǀ KFUM-spejderne
På de sociale medier kan du holde dig opdateret på diverse nyheder, hvornår tilmeldingen åbner og meget mere, så hold dig ikke tilbage for at give os et like på Facebook og/eller følg os på Instagram.
Facebook: https://www.facebook.com/search/top?q=linien%20ud%20nord.
Instagram: https://www.instagram.com/linienudnord
Hvis du vil vide mere om hvad Linien Ud Nord kan give dig i forhold til dit daglige spejderarbejde, har vi lavet en beskrivelse om Linien ud Nord på vores hjemmeside www.linienudnord.dk
Med spejderhilsen
Joan Kæmsgaard Villadsen - joanvilladsen@gmail.com
Balalajka – et Næsbykursus for de 14-17 årige
Af Mette S. Ihde, Lejrleder Balalajka på Næsby centret.
Kære Distrikter
Vi skriver rundt til jer med en lille reklame for et nyt senior kursus på Næsbycentret på Sjælland i Pinsen 2023.
Vi skaber et helt nyt tværkorpsligt kursus for de 14-17 årige og håber, I har lyst til at støtte op om Balalajka.
Fokus vil ligge på personlig udvikling, “Hvad kan jeg bruge mit spejder/foreningsarbejde til”. Samt fordybelse og dygtiggørelse af færdigheder. Deltagerne vil udforske primitiv madlavning, overnatning på nye flader og nationale bekendtskaber.
Vi vil vise nye måder at bruge og være i naturen på og lade deltagerne opleve spejderi med et tvist!
Prisen er 450 kr. https://naesbycentret.dk/arrangementer/balalajka-2023.
Hilsen med venstre hånd
Sine og Mette
Lejrledere - Balalajka
balalajkanaesby@gmail.com
Links
Distriktsportalen – www.kfumspejderne.dk/distriktsportal
Ildhu – www.kfumspejderne.dk/ildhu
Eventkalenderen – www.kfumspejderne.dk/kalender
Ugentlige spejdernyheder tilmeld dig her - https://kfumspejderne.dk/spejderliv/nyheder
Uddannelse www.kfumspejderne.dk/uddannelse
Medlemsservice - medlemsservice.spejdernet.dk
Hjælp til Medlemsservice – www.medlemsservice.nu
Korpsprojekter - https://kfumspejderne.dk/projekter
Samrådet – www.samraadet.dk
Spejderne i Danmark: www.spejderne.dk
|