Copy
Nyhedsbrev 08. januar 2015
View this email in your browser
Læs om min kunst i "101 kunstnere - 2014" og "Contemporary Art of Excellence - vol.1" - begge bøger kan købes hos Galleri Fredslund
Først og fremmest en forsinket julehilsen og velkommen i 2015. Vejret er jo ganske mildt og måske er der allerede små knopper der titter frem -  hos Galleri Fredslund spirer det snart ...

Nu og et par måneder frem
Det mest interessante der sker i den nære fremtid er åbning af mit nye galleri i Randers midtby. I weekenden 31/1 - 1/2 er der åbning af Galleri Fredslund og der vil være lidt godt til ganen. Tidspunkter er ikke endelig fastlagt, men det bliver snarest annonceret på hjemmesiden og på Facebook, ligesom de generelle åbningstider også bliver offentliggjort begge steder.
Jeg skal have gjort klar til flere udstillinger i foråret og jeg skal også undervise, blandt andet for Familie&Fritid i Mejls ved Varde og på Blå Kors i Hobro hvor jeg hver onsdag har nogle af hjemmets beboere til et par timers kreativitet.

Spændende nyt !
I marts måned deltager jeg selv i et bronzestøber kursus hos Skulpturskolen i Skanderborg. Jeg vil prøve at arbejde med små figurer som er inspireret af kjoledamerne fra nogle af mine malerier
 
Fra optagelserne til "Det Gyldne Snit" hos SRTV
Facaden på mit nye galleri i Randers midtby
Siden sidst
I weekenden 1. - 2. nov. deltog jeg i messen "Gør din bolig bedre" i Gigantium, Aalborg og i den forbindelse fik jeg nogle udstillingsaftaler i 2015.
Den 16. nov. havde jeg åbent i galleriet på Kildevej i forbindelse med Kunstruten i Vorup. Det er en årlig begivenhed hvor kunstnere i Vorup åbner deres gallerier eller hjem og viser deres kunst - jeg havde Jane Wieben fra Skørping med som gæsteudstiller.
I november har jeg hængt malerier op til udstilling for Gedsted Kunstforening på Gedsted Ældrecenter, og hos Randers Tandklinik i Store Voldgade i Randers.
Resten af 2014 er blevet mere til kjoler end kunst, da jeg sammen med Camilla Andersen fra DIA - Secondhand Luxury har åbnet en kjole-bytte-butik som vi kalder Kjolekarusellen - kig endelig ind i DIA, Vester Kirkestræde16 i Randers (ved Sct. Mortens kirke) eller læs mere på hjemmesiden.
Og så blev jeg interviewet til programmet "Det Gyldne Snit" af Silkeborg Regionale TV. Det blev til 2 udsendelser - én om mig og mine malerier og én om Kjolekarusellen - se udsendelser om maleri - kjoler på YouTube.
I forbindelse med TV interviewet om mine malerier nævnes bogen "Kunsten at leve på en sten" - denne bog kan også købes hos Galleri Fredslund

Kig forbi galleriet på Kildevej, ring gerne i forvejen og aftal dag og tid.

Næste nyhedsbrev forventes udsendt i april 2015 og indtil da ønsker jeg alle et dejligt forår

Kirsten Fredslund Jæger
Copyright © 2015 Galleri Fredslund, Alle rettigheder forbeholdes.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp
facebook/gallerifredslund
www.gallerifredslund.dk
kirsten@jojaeger.dk