Copy
Nyt fra Galleri Fredslund - august 2015
Læs denne mail i din browser
Fernisering hos Colorida Art Gallery
Fra ferniseringen 21/8 hos Colorida Art Gallery i Lissabon. Jeg står sammen med kurator Rosemary Esteter fra galleriet
Nu er det vist på tide med nyt fra Galleri Fredslund, ellers ender det med en hel avis. Der er sket så mange spændende ting siden sidst!
Jeg har haft forskellige udstillinger. Først hos Galleri Art Expo i Hørning. Her udstillede jeg Artmoney sammen med rigtig mange artmoney-kunstnere og det var spændende ny inspiration at se så mange forskellige små kunstværker samlet på et sted.
Så har jeg udstillet hos firmaet GEO i Brabrand. Medarbejderne blev så inspirerede af det, at jeg skal ned og lave en workshop med dem en dag i september.
I maj, juni og juli var jeg på Varde kanten. Dels i Næsbjerg Hus, hvor jeg havde en rigtig dejlig eftermiddag ved ferniseringen og det var dejligt at hilse på  mange venner og bekendte; og dels på biblioteket i Varde.
13. og 14 juni deltog jeg i Åbne Atelierdøre i Viborg, hvor jeg udstillede hos Lindholm Biler.
Igen i år deltog jeg i containerudstillingen på Esbjerg Havn i forbindelse med Esbjerg Festuge og det blev en fantastisk uge, både med mange gæster i min container, et meget fint salg og mange nye aftaler. Vejret var perfekt og det var skønt at mødes med så mange container-venner igen. Tusind tak for en dejlig uge
En udstilling som først kom i hus efter sidste nyhedsbrev er en udstilling hos Colorida Art Gallery i Lissabon. De henvendte sig til mig i marts med henblik på en eventuel udstilling og i maj blev jeg godkendt af deres kurator.  Udstillingen løber fra 21. august og frem til 7. september med evt. forlængelse.
Min gode veninde Lisbeth og jeg tog på weekend i Lissabon og fik sol og sommer og en rigtig hyggelig aften til ferniseringen lørdag den 22. august.
For nylig har jeg hængt malerier op hos Dansk Revison i Viborg, hvor de skal være oktober måned ud.
Containerudstilling på Esbjerg Havn
Der samles sten i Norge
Den lille butik i Vester Kirkestræde er blevet passet af min datter Sofie nogle gange her i august, fordi jeg har været så meget afsted, tak til alle jer der kom forbi og på gensyn. Jeg har haft glade kunder der har købt blomstersten og bronzefigurer, og jeg må i gang med at lave flere. I Vester Kirkestræde har vi holdt Montmartre to gange i år og det har været en stor succes. Der kommer flere og flere kunstnere med og heldigvis kommer der mange besøgende og kigger på hvad der bliver lavet.
Det er også blevet til en tur til gode venner i Norge, det har givet mig ny inspiration og nye flotte sten ligger klar til at blive bearbejdet til "blomster" med vinkelsliberen.

Hvad sker der fremad?
Jeg kan igen i år glæde mig til at lave kurser både i Mejls og i Sorø. Det er altid så spændende at komme ud og se den store arbejdsiver alle lægger for dagen. Hyggelige timer med pensel og maling og flotte resultater til den lille fællesudstilling vi altid slutter af med.
Atelieret her på Kildevej bliver mest brugt til malerværksted for tiden. Der er måske kurser på vej her nogle eftermiddage om ugen, men malerierne bliver mest vist frem i butikken og på udstillinger.
Til november deltager jeg i en stor kunstmesse - Europartfair - i Rotterdam
Nye udstillinger er også blevet berammet, blandt andet for kunstforeningen på Regionshospitalet i Randers

Den grønne stol ved Århusvej blev væk en dag. I stedet leverer My Stack nu en fin hvidmalet pallebænk med logo på, som på bedste vis kan reklamere for galleriet.
Galleri Fredslund på Facebook
Galleri Fredslund webside
Copyright © 2015 Galleri Fredslund, Alle rettigheder forbeholdt


fjern mig fra listen    ændre mine oplysninger

Email Marketing Powered by Mailchimp