Copy

Danske Biografer


Kære læsere af DB’s nyhedsbrev,
 
I midten af december brød DB’s otte år gamle hjemmeside sammen.
 
Vi har nu fornøjelsen af at præsenterer DB’s nye hjemmeside samt nyhedsbrev - og vi håber du vil få fornøjelse af vore anstrengelser.
 
God læsning.
 
Med venlig hilsen
Brancheforeningen Danske Biografer

Indhold:

Amerikansk film gør stort comeback

Feb 09, 2014 02:57 pm | Webmaster



Hvad amerikansk film ikke rigtig er lykkes med at levere i løbet af 2013 i Danmark, blev der så sandelig rettet op på mod afslutningen af 2013 og godt ind i det nye år.

De amerikanske successer har nærmest stået i kø.

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, Frost og The Hunger Games. Catching Fire er hidtil blevet set hhv. af 599.027, 487.553 og 370.103 i Danmark, på otte, seks og elleve uger.

top10-feb-2014

Det er da noget der vil noget.

Men det stopper ikke her: The Wolf on Wall Street har danskerne ligeledes taget godt i mod. På kun 4 uger er filmen blevet set af hele 177.831. American Hustle er ligeledes har en udmærket start og har bragt 33.535 danskere foran det store lærred på de første elleve dage.

For slet ikke at tale om Det regner med frikadeller 2: Madkampen, som lykkes med at bringe 30.262 danskere i biffen på de første fire dage.

Engelske One Chance har ligeledes opnået publikums gunst med 72.557 tilskuere de første tre uger.

Dansk film er blevet sat skakmat med en markedsandel for januar på sølle 4,7 %, mod sidste års samlede 28,5 %. Eneste danske film, som har haft nævneværdigt besøgstal, har været Nymphomaniac, som siden 1. juledag er blevet set af 43.654, og har udvist en fantastisk ’staying power’.

Til gengæld har Sverige i samme periode forsøgt, med en vis succes, at forsvare de nordiske farver med Den hundredeårige, Hokus Pokus, Alfons Åberg og Emil og Ida fra Lønneberg, som hidtil er blevet set af hhv. 124.148, 33.791 og 7.182, på hhv. seks, seks og to uger.

Gudsketakoglov er der en meget stor chance for dansk film tager revanche i februar. Det skal Klassefesten 2: Begravelsen, Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage og Kartellet meget gerne sørge for.

Amerikansk film vil dog give dansk film kamp til stregen med Lego filmen – et klodset eventyr, 12 Years a Slave, Winter’s Tale og Lone Survivor.

De danske biografer er under alle omstændigheder kommet fint ind i 2014.
København, den 3. februar 2014

Kim Pedersen
Formand, Brancheforeningen Danske Biografer

Læs mere
share on Twitter Like Amerikansk film gør stort comeback on Facebook

BUZZ-BIZZ februar 2014

Feb 09, 2014 02:55 pm | Webmaster



BUZZ-BIZZ februar 2014

Læs mere
share on Twitter Like BUZZ-BIZZ februar 2014 on Facebook

Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014

Feb 09, 2014 02:55 pm | Webmaster



Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014

Læs mere
share on Twitter Like Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014 on Facebook

Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014

Feb 09, 2014 02:55 pm | Webmaster



Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014

Læs mere
share on Twitter Like Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014 on Facebook

Pathé Beaugrenelle: Biografen for den kræsne

Feb 09, 2014 02:41 pm | Webmaster



Af Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer – 16/12/2013
I forbindelse med et UNIC-møde i Paris, benyttede denne skribent lejligheden til at besøge Pathé
Beaugrenelle, som er placeret ca. 5 km. fra Champs-Élysées. Biografen åbnede for en måneds tid
siden.
Denne biograf er dybt imponerende og er alle svar på fantastiske filmoplevelser, for selv den mest
kræsne biografgænger.
Faktisk kan biografen bedst beskrives som verdens mest gennemautomatiserede biograf, dog helt
uden at publikum på nogen måde kommer til at lide under dette. Tværtimod.
Det personale som er sparet væk i forbindelse med tidligere arbejdskrævende positioner i biograferne,
er nu placeret overalt i biografen alene med formål at servicere og kræse om publikum bedst muligt.
I forbindelse med allebiletter
funktioner i biografen er
udstationeret yderst
velklædt, smilende og
imødekommende personale,
som gør deres yderst for at
give publikum den
ultimative oplevelse.
Jeg vil endda gå så vidt, at
erklære denne parisiske
biograf verdens bedste og
største VIP-biograf.
Coca-Cola og popcorn
sælges kun i yderst
begrænset omfang, til
gengæld sælges der
spandevis af vand og
champagne.
Biografen består af 10 sale, 2 af
salene er udstyret med Dolby
Atmos og de øvrige er forberedt
til også at få dette
revolutionerende lydsystem
installeret.
Men lad os starte ved
begyndelsen: Biografen er
placeret i det futuristiske
indkøbscenter Beaugrenelle, og
strækker sig udover 5200 m2.
Det første der slår i øjnene er den
futuriske, meget lyse, indretning
af foyerområdet. Organiske
former overalt og fransk design,
når det er bedst. Og der virkelig
rigtig god plads. Rigtig god plads.
Ingen steder er der flaskehalse.
Ved 5 pulte kan man købe
billetter, med et
fuldautomatiseret system, hvor
der er tænkt på alt. Faktisk giver
denne form for indkøb af billetter
en bedre service, end man
oplever det ved personalebetjent
konventionelle billetkontorer.
Man kan få svar på ALT. Og skulle
man – trods det – blive i tvivl, er
en personalebemandet reception
det første man møder ved
indgangen til foyeren, som står
til rådighed for råd og dåd i
forbindelse med biografturen.
Almindeligt personalebemandet
billetkontor forefindes stadig,
men i den tid jeg var i biografen
så jeg ikke en eneste, som
benyttede denne mulighed.
Udformningen af foyeren er lagt
i hænderne på Ora-ïto, som har
ladet sig inspirere af
biografoplevelsen: ”At se en
film, er også at flygte ind i en
anden dimension. Så jeg tænkte
på foyeren i biografen som en
futuristisk lufthavn i klare toner, der involverer luftige faner af
råt træloft og buede funktioner i form af reception, billetkontor,
concessionsområde, caféområde og bar.”
Efter at have købt billet, står en ansat i receptionen klar til at
rydde eventuelle øvrige spørgsmål af vejen, inden man bevæger
sig mod bar- og concessionsområdet.
Baren er yderst velassorteret med et rigt udvalg af high-end
tilbud. Concessionsområdet er yderst rummeligt, med kun få
forskellige varer. Om end popcorn kan købes, indbyder biografen
ikke til den slags snackindtagelse.
Man bevæger sig herefter ind i et område med caféborde og
stole, hvor byens liv kan iagttages fra store panoramavinduer.
Så kommer vi til nedgangen til salene, hvor man per rutine viser
sin billet til den uniformerende ansatte, som er udstationeret på
dette sted. Med et venligt vink henviser han publikum til
skærmene ved indgangen til salene, hvor man kan scanne sin
billet. Straks kommer der information op om, hvilken film man
har købt billet til, starttidspunkt og salsnummer.
Langs en 20 meter lang storskærm
med skiftende reklamer for
kommende film, bevæger man sig
herefter ad en rullende trappe ned til
biograferne.
Biografen er øvrigt komplet printfri.
Der er udelukkende storskærme, der
fortæller om både de film, som vises
og de kommende. Der er mindre
skærme ved indgangen til salene,
som ikke alene fortæller hvilken film
der vises, men også besvarer en bred
vifte af tekniske spørgsmål:
lærredstørrelse, lydsystem,
projektorsystem, pladsantal m.m.
Ved ankomsten til underetagen
mødes man endnu engang af en ansat
til biograferne, som står klar til at
anvise den salen man skal ind i,
ligesom man kan nå de sidste indkøb
af concessions eller simpelthen slå
sig ned i den imponerende
champagnebar, for at nyde et glas
bobler inden turen går videre til salen
– eller man vælger simpelthen at
tage hele flasken med.
Biografen indgyder til at komme i god
tid og bestemt ikke bare skynde sig
ind til filmoplevelsen.
I området med indgange til de 10
sale, er belysningen afdæmpet i
forhold til foyerområdet. Øjnene
vænner sig dermed gradvist til
biografens mærke. Under fødderne
har man tykke gulvtæpper, ligesom væggene er stofbelagte. Det giver selvfølgelig en fantastisk
akustik, hvilket lægger en dæmper på enhver lyst til højlydt tale. Både publikum og de ansatte taler
med dæmpet stemmeføring.
Og så er der salene. Utrolig brede stole overalt med brede armlæn. I særlige sektioner af salene:
dobbeltstole, som står helt uafhængigt af de øvrige stole.
Belysningen i salen kommer fra aflange streger på væggen, som er fuldt integreret. Naturligvis er
alle stole udstyret med kopholder, undskyld: champagneglasholder.
Derudover har biografen genindført direkte servering i salen, hvor tjenere inden filmen tilbyder alt
fra Champagne til italiensk is.

Sjældent har man oplevet så meget kælen for detaljer. Endda i en sådan grad, at man ikke kan undgå
at bekymre sig om biografens rentabilitet.
Intet er sparet for at sikre publikummet den bedst mulige komfort og kvalitet.
Så er man i Paris, bør man bestemt lægge vejen forbi – og få en
smag af fremtiden.
Adresse:
Centre commercial Beaugrenelle
Bâtiment Panoramic
7 Rue Linois,
75015 Paris
Telefon: 0 892 69 66 96
Hjemmeside: http://www.cinemasgaumontpathe.com/
Offentlige transportmidler:
Metro station: Charles Michels
Busser: 42, 70 og 88
Tekniske detaljer:
10 sale – i alt 1874 pladser – alle sale er udstyret med Dolby 7.1
Sal Pladsantal Lærredstørrelse 2K/4K 3D Projektortype Dolby
Atmos
1 199 11,5 x 4,89 2K/4K Dolby 3D Barco DP4K-32B Ja
2 154 10 x 4,18 2K Dolby 3D Barco DP2K-32B -
3 154 10 x 4,18 2K – Barco DP2K-15C -
4 154 10 x 4,18 2K – Barco DP2K-15C -
5 154 10 x 4,18 2K – Barco DP2K-15B -
6 234 13,5 x 5,65 2K – Barco DP2K-20C -
7 131 10 x 4,18 2K Dolby 3D Barco DP2K-23B -
8 172 11 x 4,6 2K – Barco DP2K-15C -
9 138 10 x 4,18 2K – Barco DP2K-15C -
10 386 18 x 7,53 2K/4K Dolby 3D 2 x Barco DP4K-32B Ja

Læs mere
share on Twitter Like Pathé Beaugrenelle: Biografen for den kræsne on Facebook

Læs mere:

”Spider-Man 2” erklærer våbenhvile i krigen om lydformater
Dagbladet Politiken er ensidig og uoplyst
Nye engelske luksusbiografer lover champagne og ”raslefri” concessions
DFI er idéforladt
Undersøgelse – danske spillefilmsdebutanter 2000-2012
Copyright © 2014 Danske Biografer, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Afmeld nyhedsbrevet | Opdater nyhedsbrevs oplysninger