Copy

”Spider-Man 2” erklærer våbenhvile i krigen om lydformater

Feb 07, 2014 02:43 pm | Webmaster



”The Amazing Spider-Man 2” vil blive lyd-mixet i både Barco Auro 11.1 og Dolby Atmos. Sony har indgået våbenhvile i krigen om lydformater. Sony Pictures Entertainment er gået sammen med Dolby og Barco om at lydmixe ”The Amazing Spider-Man 2” i både Auro 11.1 og Dolby Atmos. Filmen vil blive udsendt i Danmark den 17. april og i USA den 2. maj. Våbenhvilen vil uden tvivl øge antallet af biografer med 3D-lyd.

Rory Bruer, Præsident for verdensomspændende distribution hos Sony Pictures udtaler: “Vi er begejstrede for at arbejde med Barco og Dolby. Vi er altid på udkig efter nye måder at tilbyde højere kvalitet og yderligere forbedre biografoplevelsen. Disse teknologier er endnu en måde, at tilbyde publikum en rigere og helt unik biografoplevelse.”

Paul Massey og David Giammarco vil mixe filmen i både Dolby Atmos og Auro 11.1. I en kommentar til meddelelsen, udtaler de: “Vi er begejstrede for at have disse banebrydende formater til rådighed. At mixe ”The Amazing Spider-Man 2” i både Atmos og Auro vil give os den kreative frihed til at fuldt ud at omfavne publikum i 3D-lyd. Publikum vil i sandhed komme til at opleve, hvad det vil sige at være Spider-Man og svinge fra bygning til bygning over en travl gade i New York!”

Auro Technologies www.auro-3d.com
Barco Digital Cinema www.barco.com
Dolby Atmos www.dolby.com/Atmos

/Kim Pedersen, Formand, Brancheforeningen Danske Biografer – 5-2-2014

Read More
share on Twitter Like ”Spider-Man 2” erklærer våbenhvile i krigen om lydformater on Facebook

Amerikansk film gør stort comeback

Feb 07, 2014 02:38 pm | Webmaster



Hvad amerikansk film ikke rigtig er lykkes med at levere i løbet af 2013 i Danmark, blev der så sandelig rettet op på mod afslutningen af 2013 og godt ind i det nye år.

De amerikanske successer har nærmest stået i kø.

Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark, Frost og The Hunger Games. Catching Fire er hidtil blevet set hhv. af 599.027, 487.553 og 370.103 i Danmark, på otte, seks og elleve uger.

top10-feb-2014

Det er da noget der vil noget.

Men det stopper ikke her: The Wolf on Wall Street har danskerne ligeledes taget godt i mod. På kun 4 uger er filmen blevet set af hele 177.831. American Hustle er ligeledes har en udmærket start og har bragt 33.535 danskere foran det store lærred på de første elleve dage.

For slet ikke at tale om Det regner med frikadeller 2: Madkampen, som lykkes med at bringe 30.262 danskere i biffen på de første fire dage.

Engelske One Chance har ligeledes opnået publikums gunst med 72.557 tilskuere de første tre uger.

Dansk film er blevet sat skakmat med en markedsandel for januar på sølle 4,7 %, mod sidste års samlede 28,5 %. Eneste danske film, som har haft nævneværdigt besøgstal, har været Nymphomaniac, som siden 1. juledag er blevet set af 43.654, og har udvist en fantastisk ’staying power’.

Til gengæld har Sverige i samme periode forsøgt, med en vis succes, at forsvare de nordiske farver med Den hundredeårige, Hokus Pokus, Alfons Åberg og Emil og Ida fra Lønneberg, som hidtil er blevet set af hhv. 124.148, 33.791 og 7.182, på hhv. seks, seks og to uger.

Gudsketakoglov er der en meget stor chance for dansk film tager revanche i februar. Det skal Klassefesten 2: Begravelsen, Far til Fire – Onkel Sofus vender tilbage og Kartellet meget gerne sørge for.

Amerikansk film vil dog give dansk film kamp til stregen med Lego filmen – et klodset eventyr, 12 Years a Slave, Winter’s Tale og Lone Survivor.

De danske biografer er under alle omstændigheder kommet fint ind i 2014.
København, den 3. februar 2014

Kim Pedersen
Formand, Brancheforeningen Danske Biografer

Read More
share on Twitter Like Amerikansk film gør stort comeback on Facebook

BUZZ-BIZZ februar 2014

Feb 07, 2014 11:25 am | Webmaster



BUZZ-BIZZ februar 2014

Read More
share on Twitter Like BUZZ-BIZZ februar 2014 on Facebook

Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014

Feb 07, 2014 11:20 am | Webmaster



Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014

Read More
share on Twitter Like Premiereliste i Excel pr. 1. februar 2014 on Facebook

Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014

Feb 07, 2014 11:19 am | Webmaster



Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014

Read More
share on Twitter Like Premiereliste i pdf pr. 1. februar 2014 on Facebook

Læs mere:

Dagbladet Politiken er ensidig og uoplyst
Nye engelske luksusbiografer lover champagne og ”raslefri” concessions
DFI er idéforladt
Undersøgelse – danske spillefilmsdebutanter 2000-2012
Dansk film positionerer sig
Copyright © 2014 Danske Biografer, All rights reserved.
Email Marketing Powered by Mailchimp
Afmeld nyhedsbrevet | Opdater nyhedsbrevs oplysninger