Copy
NYHEDSBREV / MAJ 2019 /

 
NYT INITIATIV: TALENTHOLD FOR UNGE KUNSTFORMIDLERE

Kunsthal NORD lancerer gratis, to-årig deltidsuddannelse til unge, der vil få kompetencer til at udvikle, iværksætte og formidle nye kunstprojekter.
 

SE VIDEO HER

Kunstpionererne er en to-årig deltidsuddannelse i kunstformidling og projektskabelse. Det særlige tilbud i en dansk sammenhæng er målrettet 18 til 29-årige unge, der vil få stor indsigt i nutidskunsten og udvikle særlige kompetencer til at indgå i et samspil med den kunst, der foregår lige her og nu. Deltagerne vil også lære at udvikle eksperimenterende kunstprojekter og få dem til at fungere i nye, overraskende sammenhænge. 

”Hvis man vil lære at formidle den aktuelle kunst, og man samtidig har lyst til at iværksætte kunstprojekter, der involverer borgerne i de nordjyske lokalsamfund, så skal man uddanne sig som kunstpioner”, siger Henrik Broch-Lips, der er leder af Kunsthal NORD og initiativtager til Kunstpionererne.

På uddannelsen vil man også få nye idéer til idéudvikling, fundraising og projektskabelse samt ny inspiration til at kunne arrangere udstillinger med de bedste, professionelle kunstnere. Undervejs vil der blive arrangeret sociale arrangementer, inspirationsture og studierejser. 

”Underviserne er kunstfaglige eksperter, der har speciale i samtidskunst og kuratering. Og som en ekstra gevinst vil man også få sparring af sin egen personlige mentor, der er professionel og akademiuddannet billedkunstner”, siger Henrik Broch-Lips. 

Gennem uddannelsen bliver man involveret i aktuelle udstillinger, og kommer til at skabe og gennemføre sit helt eget, konkrete kunstprojekt. Man vil komme til at arbejde selvstændigt, men man skal også være indstillet på at løse opgaver i samarbejde med sine medpionerer.

”Kunstpionerernes afgangsprojekt er at planlægge og 'lande' en kunstsatellit et sted i Nordjylland i en af regionens 11 kommuner. Sammen med os i Kunsthal NORD skal man skabe en lokal dialogskabende platform, der i tre dage skal involvere børn, unge og voksne i eksperimenterende samtidskunst, debatter og workshops”, siger Henrik Broch-Lips.

Det er visionen, at kunstpionererne med deres engagement skal skabe større kendskab og interesse for nutidskunsten i hele Nordjylland, og at de kan være med til, at flere bruger de allerede eksisterende kultur- og kunsttilbud og deltager i diskussioner om kunstens funktion.

”Det er mit håb at kunne give kunstinteresserede unge en større kritisk bevidsthed og indsigt i nutidskunstens potentiale, så de naturligt kan gå i dialog med borgerne og åbne nye veje til samtaler, refleksion og engagement. Lærer kunstpionererne tilmed at kunne udfordre etablerede kunstinstitutioner, og får de sat mere gang i det spirende kunstmiljø, så er målet nået”, siger Henrik Broch-Lips.

Uddannelsen begynder 10. september 2019.


FAKTA:

  • Kunstpionererne er en gratis uddannelse for alle unge i aldersgruppen 18-29 år
  • Erfaring inden for kunst, kultur og projektarbejde er ikke et krav
  • Uddannelsen er to-årig og på deltid
  • Undervisningen foregår i Kunsthal NORD tirsdage og torsdage 17.00 – 20.30
  • Uddannelsen er ikke SU-berettiget
  • Uddannelsen vil inkludere delvist finansierede studierejser i ind-og udland
  • Ansøgningsfrist: 25-08-2019
  • Uddannelsesstart: 10-09-2019
  • Har du spørgsmål, skriv til os på info@kunsthalnord.dk
  • Vi læser ansøgninger løbende og derfor opfordrer vi til at søge allerede nu
Læs mere på www.kunsthalnord.dk eller følg @kunstpionererne på instagram og facebook. 

For mere information kontakt Henrik Broch-Lips på
E: henrik.broch-lips@aalborg.dk
T: 9982 4126 / M: 3199 4126

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 · info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal NORD · Kjellerups Torv 5 · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp