Copy
PR OG NYHEDSBREV / 14. JUNI 2019 /


PRESSEBILLEDER

MERE INVOLVERENDE KUNST TIL BORGERNE I ØST  
I hele tre dage 18 - 20. juni bringer Kunsthal NORD endnu en gang eksperimenterende kunst ud til borgerne i Aalborg Øst. Sidste gang var i maj måned, og det var i samarbejde med Kulturhus Trekanten. Denne gang foregår det ved Astrup Parken, hvor man kan møde kunsthallens engagerede kunstformidlere og tre professionelle billedkunstnere, som vil sætte gang i praktiske workshops og debatter om kunstens rolle i samfundet.  

”For at få nutidskunsten ud til så mange som muligt rykker vi personale, frivillige og kunstnere ud af kunsthallens trygge rammer for at lande en kunstsatellit med et koncentreret indhold af Kunsthal NORDs aktiviteter og skabe nye, overraskende aktiviteter med beboerne”, siger kunsthallens leder Henrik Broch-Lips, der ser frem til at bringe nye, professionelle kunstnere med ud til 9220. 

Kunstsatellitten er en specialdesignet campingvogn med et stort halvtag og et område med caféborde, stole samt workshopaktiviteter. Her kan man slappe af i vores lille loungeområde og snakke med vores dygtige kunstformidlere, mens man får sig en forfriskning. Indenfor er der eksperimenterende kunst, bøger og kunstmagasiner og i vinduerne er der installeret videoskærme, som viser digital video- og billedkunst. 

Tid og sted:
18 - 20. juni i krydset ved Ravnkildevej og Astrup Parken. Hver dag kl. 10-17.

PROGRAM 18 - 20. JUNI:

Alle dage kl. 10-12: Tegneworkshop ”Sæt farve på kunsten”.
De yngste børn farvelægger kendte kunstværker og går på skattejagt i Kunstsatellitten. 

Alle dage kl. 13-15: Tegneworkshop ”Ukendt land”
Med udgangspunkt i satellitbilleder over Aalborg Øst, og sammen med billedkunstneren Paula Kaniewska, skal deltagerne skabe egne personlige tegninger i stort format. Workshoppen kan tilpasses både større og mindre grupper og henvender sig primært til børn og unge.

Tirs 18. + ons 19.6 kl. 11-16 + tors 11-14: Skulpturworkshop ”Ophobninger i landskabet”.
I selskab med billedkunstnerne Morten Modin og Jesper Olsen kan man bl.a. lære at skabe store installatoriske værker og lave gipsafstøbninger i huller, som man selv graver i jorden. Gipsafstøbningerne skal til sidst sættes sammen til én stor skulptur. For unge og voksne.

Tirsdag 18.6 kl. 13: Kunstsalon ”Hvad er kunst?”
Nu skal det være slut med ikke at vide, hvad kunst er. Bliv dus med den eksperimenterende samtidskunst og det til tider vanskelige begreb KUNST. Kunsthal NORDs leder Henrik Broch-Lips inviterer til gratis kunstsalon, der varer ca. en 1 time. Der er blot plads til syv deltagere.

Tirsdag 20.6 kl. 12: Filosofisk Kunstsalon.
Stud.mag. filosof Teis Kronborg inviterer til sokratisk dialog og filosofisk samtale om et aktuelt emne. Alle er velkomne, og der kræves absolut ingen forudsætninger. Varer ca. en 1 time og der er blot plads til syv deltagere.

Torsdag 20.6 kl. 14: Kunstsalon ”Er det kunst?”
Nu skal det være slut med ikke at vide, hvad kunst er. Bliv dus med den eksperimenterende samtidskunst og det til tider vanskelige begreb KUNST. Kunsthal NORDs leder Henrik Broch-Lips inviterer til gratis kunstsalon, der varer ca. en 1 time. Der er blot plads til syv deltagere.

Torsdag 20.6 kl. 16: Filosofisk Kunstsalon.
Stud.mag. filosof Teis Kronborg inviterer til sokratisk dialog og filosofisk samtale om et aktuelt emne. Alle er velkomne, og der kræves absolut ingen forudsætninger. Varer ca. en 1 time og der er blot plads til syv deltagere.

Torsdag 20.6 kl. 15: Fernisering af skulpturworkshop.
De to billedkunstnere Morten Modin og Jesper Olsen står bag den tre dage lange skulpturworkshop ”Ophobninger i landskabet”. Torsdag eftermiddag vil vi afsløre den store sammensatte fællesskulptur, som workshoppens deltagere har skabt sammen.

Pressebilleder her

For mere information kontakt:
Kunstfaglig projektkoordinator Josephine Boesen:
E: josephine.boesen@aalborg.dk
T: 3199 4129

Kunsthalsleder Henrik Broch-Lips:
E: henrik.broch-lips@aalborg.dk
T: 9982 4126 / M: 3199 4126



GRATIS YOGA MIDT I MØRKET
Sammen med DGI Huset Nordkraft inviterer Kunstpionererne dig til at chokstarte lørdag 15. juni med gratis yoga i Kunsthal NORD! Vi afvikler to hold fra kl. 10-11 og kl. 11-12.

DGI Nordkrafts dygtige instruktør Winther står i spidsen for både Smile Pose yoga og Yin yoga i de inspirerende lokaler, hvor kunstner Theis Wendt er aktuel med udstillingen "Negative Meadow". Arrangementet vil foregå i installationen "Invisible Presence", der er en virtuel 'eng', hvis blade kaster flimrende skygger på Kunsthallens gulv.

Kunsthal NORDs kunstfaglige medarbejder Josephine Boesen vil kort introducere til udstillingen. For dem der vil vide mere om Theis Wendts kunstneriske univers, vil der være mulighed for at gå med på en mini-omvisning, når yogatimen er vel overstået. Vi glæder os til at se jer!


HISTORISK FOREDRAG OM FABRIKKERS BETYDNING
Theis Wendt er netop nu aktuel med udstillingen ”NEGATIVE MEADOW” i Kunsthal NORD. Udstillingen er en dunkel, dystopisk og næsten melankolsk totaloplevelse, der blandt andet forholder sig til begrebet ”fabrikken”.
 
I samarbejde med Aalborg Stadsarkiv inviterer Kunsthal NORD til en spændende aften, hvor arkivar Flemming Nielsen sætter fabrikken i fokus og undersøger den både som et abstrakt begreb til at diagnosticere nogle af nutidens samfundsmæssige tendenser og som udgangspunkt for en fortælling om Aalborgs DNA.
 
Aftenen begynder med en kort introduktion til udstillingen og aftenens tema, derefter viser Flemming Nielsen billeder og video fra de mest betydningsfulde og spændende fabrikker i Aalborgs historie siden 1890'erne.
 
Mandag 17. juni 2019 19.00-21.00.
Arrangement er gratis, og der er fri entré til Kunsthal NORD.




KUNSTSATELLITTEN MED PÅ SUMMER LOUNGE 
Hvis du kommer til Summer Lounge på museet Kunsten i Aalborg kan du møde Kunsthal NORDs mobile kunstsatellit, der er inviteret med i år. Her kan du deltage i forskellige mindre workshops og samtaler om den eksperimenterende nutidskunst. Du kan også bare slappe af i vores lille loungeområde og møde vores dygtige kunstformidlere. Indenfor er der eksperimenterende kunst, bøger og kunstmagasiner og i vinduerne er der installeret videoskærme, som viser digital video- og billedkunst. 

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 · info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal NORD · Kjellerups Torv 5 · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp