Copy
INVITATION / 14. MARTS 2018 



 

VELKOMMEN TIL FERNISERING
TORSDAG 22. MARTS KL 16-18


FRA NIVEAU 5 TIL 3 er en udstilling med nye værker skabt af syv billedkunstnere, der alle er tilknyttet Nordjyllands Kunstnerværksted. De er inviteret til at producere værker, der enten er skabt til, eller tænkt ind i, Kunsthal NORDs særlige rammer.

“Som platform for den aktuelle nutidskunst producerer Kunsthal NORD udstillinger med nogle af landets mest anerkendte og professionelle billedkunstnere. Men vi støtter gerne den regionale kunstscene og derfor er det glædeligt, at vi nu kan tilbyde mere uprøvede talenter erfaring og ny inspiration”, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD.

LINEUP: Alexander Holm Dremstrup Nielsen, Camilla Hieronymus, Karen Brøgger, Nick Griffin, Paula Kaniewska, Sara Arenfeldt, Søren V. Byrial

Nordjyllands Kunstnerværksted er for aktive, udøvende billedkunstnere, der har brug for gode værkstedsfaciliteter og som har stærke ambitioner om en kunstnerisk karriere. Det er drevet af Kunsthal NORD, som råder over atelierpladser på niveau 5 i Nordkraft og på Skydebanevej 9.

Formålet er at understøtte den lokale kunstproduktion og skabe et miljø for kunstnerisk udvikling og gensidig inspiration mellem billedkunstnere i Nordjylland.

Vi glæder os til at se dig. Vi serverer vin, dåseøl og sodavand.
Åbningstale kl. 16 af Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD

Udstillingen kan ses indtil 15. april 2018.

Udstillingen er støttet af Aalborg Kommune og KulturKANtens Ud-over-kanten-pulje.

Hent invitation som PDF her.

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 · info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal NORD · Kjellerups Torv 5 · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp