Copy
C4's erhvervspris, Hillerød Elite Idræts Talentidrætspris, Firmaidrætten i Hillerød, Informationsmøde om Multihallen
Vi ønsker alle god Påske
Generalforsamling 2017 i C4 Foreningen er nu veloverstået, og herfra C4 siger vi tak til alle 85 deltagende ved årets generalforsamling. Vi er vel klar til det kommende års udfordringer.

ChokoladeMageriet fik C4 Erhvervspris
Når C4 uddeler en erhvervspris er det for at anerkende en virksomheds store indsats for at skabe merværdi for Hillerød.

I 2017 er prisen netop uddelt til ChokoladeMageriet. Tillykke med prisen. Se i øvrigt uddybning i nyheden som medsendes årets faktura fra C4 Foreningen.

 

Hillerød Elite Idræts Talentidrætspris
Årets Talentidrætspris 2016 gik til Cecilie Friberg Klysner på 22 år. Cecilie rykkede i 2015 op i orienteringssportens senioreliteklasse og vandt i 2016 guld ved VM i Sprint Stafet. Uanset at Cecilie bor i Århus, hvor hun læser på universitetet, og er på farten 120 dage om året med landsholdet, er hun et kæmpe aktiv og forbillede for FIF Hillerød Orientering med sin målrettethed og satsning.

Se Cecilies takkehilsen her
 

Vi cykler til arbejdet
Se borgmesterens brev og opfordring til at slå rekorden. Der er tilmeldingsfrist 18. april.

Vind nye cykler til hele holdet!
Sæt dit hold og vær med i konkurrencen om funklende nye cykler fra SCO til alle, der cykler med på vinderholdet.

Læs mere om "Vi cykler til arbejdet" og tilmeld dig her
 

Firmaidræt Hillerød
Firmaidrætten arbejder for at udbrede og understøtte idræt og sundhed med arbejdspladsen og virksomheden som det naturlige omdrejningspunkt. Vi tror på, at arbejdspladsen er et perfekt sted at motivere til idræt og en sundere livsstil, også når dåbsattesten er mere falmet end gennemsnittet.

Firmaidræt Hillerød har i øjeblikket 2 gode tilbud – ”Rigtige Mænd Sjakket” og ”Bike & Run Stafetten” - der kan medvirke til, at Hillerøds virksomheder også er sunde og motionsaktive arbejdspladser – læs mere på www.rigtigemænd.dk og www.bikeandrun.nu hvis I også vil være med.
 

Multihallen – informationsmøde med C.C. Contractor A/S den 8. juni
Der er informationsmøde med C.C. Contractor den 8. juni, om byggeriet af den kommende multihal ved FrederiksborgCentret.
Få information om lokale virksomheders muligheder. Der bliver mindre entrepriser, således at lokale virksomheder får mulighed for at byde ind på opgaver.
Kom og hør den 8. juni kl. 15-17 i C4 Videncenter.
Nærmere information udsendes snarest og lægges tillige på C4 Videncenters hjemmeside.
 

Få op til 150.000 kr. i tilskud til ny teknologi – og hjælp til ansøgningen.
Væksthusene har et godt tilbud til alle produktionsvirksomheder med behov for teknisk opgradering – få tilskud på op til 150.000 kr. til at afklare de økonomiske og forretningsmæssige potentialer i at automatisere eller digitalisere en produktion.
Dette attraktive forløb kalder væksthusene for Erhvervspartnerskab for avanceret produktion.

Spørgsmål?
Kontakt Væksthusets konsulenter Steen Lohse (slo@vhhr.dk / 30108116) eller Kaare Trudsø (kt@vhhr.dk / 30108110).

Ansøgningsfrist er den 24. april - Væksthuset hjælper meget gerne virksomheder med at søge.

Læs om tilbuddet og krav til deltagerne her
 

Medlemsundersøgelse - C4 Foreningen i april
Så er Global Marketing Klasse, Handelsgymnasiet KNord, i gang med spørgeskemaundersøgelsen hos C4 Foreningens medlemmer. I bliver kontaktet telefonisk eller via mail.

Tag godt imod eleverne.

Vi ser frem til at modtage jeres tilbagemeldinger og input til fremtidens C4 Forening.
 

Teknologisk Institut gennemfører forårets to sidste inspirationsmøder Tilmelding til Jette Salling mail: js@c4.dk Først til mølle princippet.

Velkommen til C4 Foreningens nye medlemmer


Seneste nye medlemmer af C4 Foreningen er:
  • JR Dekoration
  • Firmaidræt Hillerød

Kommende arrangementer fra C4's medlemmer

  • Onsdag den 10. maj 2017 afholder Miljønetværk Nordsjælland og CPH Business et oplæg inden for spildevandsområdet. Læs mere om oplægget her


C4 Videncenter  - Krakasvej 17 - 3400 Hillerød

Copyright © 2017 C4 Videncenter.


Email Marketing Powered by Mailchimp