Copy
Julehilsen fra C4 Foreningen & C4 Videncenter - 15 Gazeller i Hillerød - Det er blevet nemmere at være iværksætter i Hillerød.

2016 har været et særdeles begivenhedsrigt år for C4 Videncenter og C4 Foreningen. Mange idéer er ført ud i livet:

Sammen med Hillerød Kommune har vi etableret et solidt netværk til kinesiske organisationer, og i august afholdt vi i FrederiksborgCentret for en konference for 4-500 kinesiske repræsentanter. Efterfølgende arrangerede Region Hovedstaden en tur til Kina, hvor vi mødte guvernøren af Jiangsu-provinsen foruden kinesiske investorer, og vi skrev under på at indgå et forpligtende samarbejde.

Vi fik sammen med FrederiksborgCentret og Hillerød Shopping afholdt Hillerød Slotssø Byfest med aktiviteter på både land og vand over tre dage, og i 2017, når Frederiksborg Slotskirke kan fejre 400 års jubilæum, vil vi sammen med Hillerød Kommune udbygge Hillerød Slotssø Byfest og skabe endnu flere aktiviteter i dagene 9.-11. juni.

Endelig glæder vi os over, at arbejdet med at inddrage interessenter og sammen udvikle et TCM (Town Center Management) i Hillerød har båret frugt. I dag har vi en interimbestyrelse bestående af repræsentanter for Hillerød Kommune, Hillerød Shopping, ejendomsejerne, de frivillige og C4 Foreningen, og alle ønsker at indgå et forpligtende samarbejde, der skal udvikle bymidten. Vi forventer, at den endelige bestyrelse for et TCM bliver etableret i løbet af foråret 2017.
 
C4 ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

15 gazeller i Hillerød - 5 medlem af C4 Foreningen
 Det glæder C4 Foreningen, at hele 15 Hillerød-virksomheder er kåret som gazeller af Børsen i 2016. Fem af virksomhederne er medlemmer af C4 Foreningen, og Deductor bor i C4 Videncenter.

Læs mere om de 15 gazelle virksomhedder i Hillerød her.
C4 Foreningen indbyder til nytårskur 
C4 Foreningen indbyder til nytårskur med Steen Bocian, cheføkonom i Dansk Erhverv. Fredag den 20. januar 2017 kl. 8.00. Sæt kryds i kalenderen og hør hvordan verdens situationen ser ud efter 20. januar 2017.


 

Det er blevet nemmere at være iværksætter i Hillerød
Den nye webplatform hipih.dk gør det nemt for alle jer, der vil starte en virksomhed eller lige er gået i gang. Vi har samlet viden, events og sparrig om alt det, der er vigtigt at vide fra start. Hipih.dk er en fælles platform for Iværksætterhuset og HIP – Hovedstadens Iværksætterprogram, som gennem flere år har hjulpet nye iværksættere – nu har vi forenet kræfterne og gjort det nemmere for jer.
www.hipih.dk

Start her - Iværksætterintro

11. Januar 2017 - Er det første gang, du starter egen virksomhed?
Iværksætterinro er specielt rettet mod dig, der har brug for en all-round intro til livet som selvstændig. På to en halv time kommer vi rundt om, hvordan du går fra god idé til god forretningsidé. Og du får masser af viden med hjem om forsikringer, virkosmhedsformer, skat og moms. Du bliver ikke verdensmester, men du får et overblik.

Læs mere og tilmeld dig her

Speedrådgivning - Få ekspertråd

17. januar 2017 - Speedrådgivning er for dig, der har brug for at få svar på konkrete spørgsmål om opstart og drift af virksomhed.

Få gratis speedrådgivning, når erfarne specialister inden for eksempelvis skatteforhold, web, forretningsudvikling, jura og markedsføring sidder klar til at svare på dine spørgsmål.

Læs mere og tilmeld dig her

Disruptive innovation mulighed eller trussel

26. januar 2017 I samarbejde med Teknologisk Institut tilbyder C4 Videncenter hermed inspirationsmøde om Disruptive innovation, der inspirerer til nye forretningsmodeller og nye indtjeningsområder, vi stiller skarpt på, hvordan disruptive innovation og teknologier kan være et afsæt for at nytænke din virksomheds forretningsmodel.
Det kræver, at du kan udfordre den eksisterende tænkning i virksomheden og undersøge, om det er en god business case når du gennemfører nye tiltag der kan forbedre virksomhedens økonomi og konkurrenceevne.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Velkommen til C4 Foreningens nye medlemmer


Seneste nye medlemmer af C4 Foreningen er:
  • Hillerød Lastbilcentral
  • bomærke, online & offline markedsføring


C4 Videncenter  - Krakasvej 17 - 3400 Hillerød

Copyright © 2016 C4 Videncenter.


Email Marketing Powered by Mailchimp