Copy
Nyhedsbrevet Liv i Lokalhistorien | 1. juli 2015

Historien om herregården Aagaard får nyt liv


Onsdag aften 1. juli kl. 19.00 genopstår den gamle herregård ved Fjerritslev i friluftsforestillingen »Festen på Aagaard«, når teaterforeningen Skovspillene opfører Rikke Olsens egnsspil ved Jægerum Sø umiddelbart vest for Halvrimmen.

Stykket handler om et mægtigt gilde, som Mourits Nielsen Gyldenstjerne og fru Margrete lod holde på Aagaard i julen 1496.

Foruden adelsfamilien på Aagaard medvirker andre adelige personer – også familiemedlemmer fra Sverige af slægten Krognos – på dansk »Krognæserne« – der kendes på deres fremtrædende lugteorgan. Også den fede, kvindeglade og gerrige bisp på Børglum er mødt sammen med prioren fra Ø Kloster, der er en lidt anden person. Begge er ledsaget af nonner og munke. 

Det festlige indslag i stykket er besøg af en international gøglertrup, der ankommer med hundeforspand og viser deres kunster – men som fremmede er de måske lidt uønskede …

For instruktionen står Jørn Holstein.

Der er lagt op til en festlig oplevelse, som alle, der går op i lokalhistorien, helt sikkert er nødt til at se.

Der spilles onsdag, torsdag og fredag aften kl. 19.00 samt lørdag og søndag eftermiddag kl. 14.00

Billetter kan købes ved indgangen eller på Skovsgaard Hotel.

Læs mere på skovspillene.dk

Sange ved havet hver tirsdag i juli


Fra 7. juli kl. 20 og hver tirsdag aften måneden ud inviteres der igen til »Sange ved havet – fællessang i solnedgangen ved Havbådehuset i Slettestrand«

Der tages hermed hul på tredje sæson, og »Sange ved havet« er efterhånden blevet en kendt og elsket sommeraktivitet, der skaber fællesskab mellem fastboende og gæster i Han Herred.

Der synges efter Han Herred Sangbogen, som indeholder 125 vidt forskellige sange, så der er noget for enhver, der kan lide at synge. Der er endda mulighed for en fællessang på alle de nordiske sprog!

Musikledsagelsen kan være klaver, harmonika, violin, fløjte eller trompet – alt efter hvem der stiller sig rådighed.

Fællessangen varer ca. tre kvarter, hvorefter der er mulighed for at købe kaffe og kage til en fornuftig pris.

Otte foreninger og institutioner danner bagland, herunder Han Herred Havbåde, som velvilligt stiller Havbådehuset til rådighed for arrangementet. Her kan der findes ly og læ i tilfælde af regn og blæst, og samtidig er der mulighed for at falde i snak med nye mennesker og kigge på særudstillinger eller den permanente udstilling om egnens specielle bådkultur.

Læs mere om Sange ved havet her
Vi ses til Sange ved havet i Slettestrand alle fire tirsdage i juli

Tirsdag 7. juli 2015 kl. 20.00
Tirsdag 14. juli 2015 kl. 20.00
Tirsdag 21. juli 2015 kl. 20.00
Tirsdag 28. juli 2015 kl. 20.00

Alle er velkomne – gratis adgang
Tag evt. klapstol og tæppe med

Efter fællessangen serveres kaffe og kage à kr. 30,-
MobilePay eller Swipp 22 30 57 90 kan benyttes – også til frivillige bidrag

Lokalhistorisk sommerkalender


Læs om de mange lokalhistoriske sommeraktiviteter i Han Herred
Følg lokalhistorien i Han Herred på Facebook
Liv i Lokalhistorien
Besættelsestidens Han Herred
Han Herred Bogen
Træf Han Herred
Sange ved havet

Du modtager denne mail som abonnent på Nyhedsbrevet Liv i Lokalhistorien

Nyhedsbrevet »Liv i Lokalhistorien«
Mågevej 5
9690 Fjerritslev
redaktion@sognegrupper.dk

Afmeld nyhedsbrevet
Opdater e-mailadresse 

Email Marketing Powered by Mailchimp