Copy


Vi har brug for dig søndag 2. oktober


Kære modtager af Røde Kors Hovedstadens nyhedsbrev.

Den første søndag i oktober samler Røde Kors ind i hele landet, og vi mangler desværre indsamlere.

Derfor håber vi, at du har lyst til at tage de gode travesko på den 2. oktober og samle ind fra kl. 11-14 sammen med os. Pengene fra årets indsamling går blandt andet til Syrien, hvor særligt børnene har det hårdt.

Det er nemt at blive tilmeldt som indsamler - bare klik her!

Her kan du se en dejlig video af familien Acevedo Andersen, som samler ind i Valby. Del den meget gerne på Facebook.

I gennemsnit får hver indsamler 1.000 kr. i bøssen, og for de penge kan Røde Kors:
  • Give mad til 28 børn i en måned
  • Sikre rent drikkevand til 37 mennesker i et helt år
Din indsats er vigtig, og vi håber, at du har tid og lyst til at støtte os 2. oktober.

Her kan du få et overblik over, hvad der er sket i Røde Kors Hovedstaden den seneste tid:

Turtjenesten fyldte 10 år med manér
I august fyldte vores Turtjeneste 10 år, og det blev fejret med en række jubilæumsture til Gerlev Kro. I gave fik Turtjenesten en splinterny turbus - stort tillykke! Læs en artikel om fødselsdagen her.

En frokost i trygge rammer
Vejret viste sig fra sin bedste side, da frivillige og brugere fra Tryghedsopkald mødtes til deres årlige sensommerfrokost.
I Tryghedsopkald bliver ældre uden det store netværk 'matchet' med en frivillig, som hver dag ringer på et aftalt tidspunkt, og det giver tryghed for den ældre. Læs en artikel om sensommerfrokosten her.

Vil du hjælpe ældre med indkøb?
Vi er netop nu i gang med at starte en ny aktivitet, som handler om at hjælpe skrøbelige og svagtseende ældre med at købe ind. Som frivillig er du shoppingguide og med til at informere de ældre om vores mange tilbud på ældreområdet i Røde Kors Hovedstaden. Her kan du læse meget mere og blive frivillig.

Tak til vores sponsorer
Flere firmaer har hjulpet på forskellig vis til dette års Røde Kors indsamling i Hovedstaden, og de fortjener alle en stor tak: Husk at følg vores arbejde på de sociale medier. Klik på ikonerne nedenfor:
LinkedIn
Facebook
Instagram






This email was sent to <<E-mailadresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Røde Kors Hovedstaden · Nordre Fasanvej · København 2000 · Denmark