Copy

Tak for en dejlig sommerfest!


Kære frivillige og modtagere af nyhedsbrevet fra Røde Kors Hovedstaden.

Sommeren er over os, men det skal ikke stoppe os i at fortælle, hvad der sker her i vores verden.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet se billeder fra vores sommerfest, blive inviteret med på studietur til Madagaskar og melde dig som indsamler til Røde Kors Indsamlingen d. 2/10.

God læselyst!

Frivilligheden blev fejret med sommerfest
Torsdag d. 9 juni holdt vi den årlige sommerfest, hvor vores mange frivillige blev fejret. Vejret viste sig fra sin pæne side, og der var smil og højt humør, uanset hvor man kiggede hen. Her kan du se en masse billeder fra dagen.
 
Unik mulighed for studierejse til Madagaskar
Hvis du er frivillig i Røde Kors, har du nu mulighed for at komme afsted på studierejse til Madagaskar i starten af december. Formålet med turen er, at du som deltager bliver i stand til at formidle Røde Kors’ internationale arbejde i dit eget lokalområde. Du skal dog være lidt hurtig på tasterne, da ansøgningsfristen er d. 15 august. Klik her og bliv meget klogere.

Mavedans, loppefund og fødselsdag!
For nylig kunne Netværkshuset Kastruplund fejre to års fødselsdag, og det var en dejlig dag fuld af underholdende indslag - blandt andet holdt bevægelsesholdet en opvisning i mavedans. Her kan du læse en artikel fra dagen og se en masse billeder på Facebook



8.000 kr. blev indsamlet til Lesbos
For nogle måneder siden besluttede vi at hjælpe de mange flygtninge, der ankom til Lesbos. Plakater og indsamlingsbøsser blev sat op i alle de 13 genbrugsbutikker i Røde Kors Hovedstaden, og det resulterede i 8.000 kr., der blandt andet gik til indkøb af hygiejnepakker til børn og kvinder. Mange tak for jeres støtte!

Vil du gøre en forskel sammen med os?
Uanset om vores omkring 2000 frivillige sælger tøj i genbrugsbutikker, er besøgsvenner eller underviser flygtninge i at cykle, kan Røde Kors Hovedstaden kun løbe rundt takket været den frivillige indsats. Hvis du har lyst til at engagere dig, kan du her se, hvor vi mangler frivillige netop nu. Hvis du særlig gerne vil stå i genbrugsbutik, mangler vores butik på Nørrebrogade 40 akut frivillige - så send os meget gerne en ansøgning.


Vi håber at se dig til Indsamlingen d. 2 oktober!
Den første søndag i oktober løber den årlige Røde Kors Indsamling traditionen tro af stablen. Forberedelserne er allerede i fuld gang her i Hovedstaden, og vi håber meget, at du har lyst til at samle ind sammen med os.
Ved du allerede nu, at du vil ud og samle ind? Så tilmeld dig her!

Vi ønsker dig og dine en rigtig dejlig sommer!

De bedste hilsner
Røde Kors Hovedstaden

Facebook
Link
Website
YouTube
Copyright © 2016 Røde Kors Hovedstaden, All rights reserved.


Want to change how you receive these emails?
You can update your preferences or unsubscribe from this list