Copy
Dodo - håndlæser og vejleder
Vis denne email i din browser
Dodo Lindemann
Marievej 17
5700 Svendborg
Tlf. 2364 2391
Email: dodo@dodokiro.dk
Du kan finde mig på min facebookside

Mine arrangementer i Emdrup, ved København
findes på denne facebookside

Tilbud
Jeg giver  10% rabat til alle studerende mod fremvisning af studiekort

Arrangementer

 Mea-Cor Herning
Foredrag d. 6.september 2016
Håndlæsning d. 7. & 8.september
Mea-cor  Smallegade 10
7400 Herning
Telefon: 9712 2200
Mail: kontakt@mea-cor.dk

 
Håndlæsning i Emdrup
30., 31. august og 1. september 2016

Kontakt Hanne Nohr Sommer
21912295 eller gå ind på ovenstående link.

Introduktionskursus
27., 28. og 29. maj 2016
26., 27. og 28. august 2016
Afholdes i Odense
" Spiren" Fåborgvej 18

Kommende messer
Krop, sind og ånd Aarhus
30.september - 2. oktober 2016




 

Velkommen til læsning af mit Nyhedsbrev
Forår 2016

Så blev det forår og tid til et nyhedsbrev. Endnu engang må jeg sande, at hver dag er ny. Det er så smukt og forfriskende at være vidne til al den vækst omkring os og til alt, hvad der springer ud. Den enorme kraft, der ligger i selve livsenergien.  Denne kraft er vi en del af, den bor også i os, vi må søge at holde os i tæt kontakt med den.
Dette er sagt meget fint af Halfdan Rasmussen og kan synges på melodien: Jeg plukker fløjlsgræs..

Med store undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen?
Hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku være svale og gøgen gøg?

Hvad er det dog for en slags reflekser
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.

Men ingen svarer fra skjulte egne
og gir os grundig og god besked,
så jeg må svare på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:
Jeg tror, der ligger et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror,
et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evigt stor.

Jeg tror, han danser i altings hjerte.
Jeg tror, han hviler i altings vækst.
Og alle underes under er det,
at han er ordløs og altings tekst.
Han er i spurvenes sang i hækken,
i solsortfløjt og i hundeglam.
Og hvis du lytter til tudsens kvækken
og lammets brægen, så er det ham.

Han er i regn og hvor støv må tørste.
I vandets rislen. I træets saft.
I alt det mindste. I alt det største:
Den mindste enhed. Den største kraft.
Hør, blæsten synger din sang, veninde!
Se, træet blomstrer på barnets bud!
Jeg tror, der lever et barn dybt inde,
en kraft, som aldrig kan drives ud.


Jeg har kørt meget rundt i landet i den sidste tid og mødt mange dejlige mennesker. Jeg har en del efterspørgsler på at komme til Århus og lave håndlæsning og vejledning, så har du en ide til et arrangement eller kan du samle folk til en dag eller to kommer jeg gerne ud. Dette gælder i øvrigt overalt i landet. Du / I skal bare kontakte mig.
Lige for tiden er i gang med planlægning af efterårets uddannelses program. I den forbindelse har jeg sat 2 introduktionskurser op et i maj og et i august.
datoerne for uddannelsen kommer snarest.
Der er endnu to ledige pladser til introduktionskurset i maj, og flere ledige pladser i august. Hvis du går og overvejer en uddannelse som håndlæser er dette et rigtig godt sted at starte..
Kontakt mig for yderligere information

Håndlæseruddannelsen flytter til ny lokation.
Da jeg ikke længere kan holde kursus eller aftener hos min nabo, har  jeg indledt et nyt samarbejde med Eva, som er indehaver af helsebutikken Spiren i Odense. Her vil mine kurser/uddannelse og mødeaftener ligge indtil videre. Dette nye samarbejde glæder jeg mig meget til.
Adressen er Faaborgvej 18, 5250 Odense

Jeg vil også holde nogle aftenmøder i Odense på nogenlunde samme måde som det har været holdt i Svendborg.

Om åbne aftenmøder.
Disse aftener er i sin form et samvær, hvor jeg fortæller om, hvordan jeg er ser, at vi kan lade os vejlede af vor egen sande natur. Vor sande natur, forstået som den del af os som ligger bag masken, bag personen, bag egoet. Når vi er i kontakt med denne "bagvedliggende" natur, er det muligt i højere grad at være tilstede, at være nærværende, at være vågen.
I denne tilstand af årvågen tilstedeværelse eller bevidst nærvær er det nemmere at træffe beslutninger. Beslutninger som holder os i flow med livet.
Der er en sandhed eller en viden i os alle og egentlig kender vi den godt, men vi glemmer den, derfor er det nødvendigt at blive mindet om det hele tiden.
Vi skal leve, glædes og være tilstede, det er i virkeligheden meget enkelt. Men ikke nødvendigvis nemt.

Alt hvad du behøver at gøre er at møde op, blot lytte og være til stede.
Har du et spørgsmål, du kunne tænke dig at få belyst fra den vinkel, hvorfra jeg har lært at se, kan du bare tage det med. Disse spørgsmål/svar vil så være med til at give os eksempler på, hvordan vi kan arbejde med os selv i forhold til det, der udfordrer os i tilværelsen.
Se mere uddybende beskrivelse af ideen med de åbne aftenmøder her
Jeg vil også opdaterer på facebook, så hvis du ikke er medlem/har liket min side kan du gøre det her, kom videre til siden ved at klikke på linket her Dodo Lindemann


Kærlig hilsen Dodo
 

Husk at du til enhver tid kan afmelde mine mails, bare tryk på "afmeld denne nyhedsmail" nederst på denne side

 
 
Copyright © *2014|* Dodo Lindemann,


Afmeld denne nyhedsmail liste    Opdater tilmeldings info 

Email Marketing Powered by Mailchimp