Copy

Nyhedsbrev fra Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

View this email in your browser

Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

 

Nyhedsbrev Nº 4, Februar 2015

 
Det første år af atlasundersøgelsen er gået og vi har nu haft tid til at kigge nærmere på data. Resultaterne er imponerende takket være et stort engagement og tydeligvis mange timer ude i den danske natur. Det er blevet til intet mindre end 11.627 iagttagelser af tilsammen 48 arter af vandnymfer og ægte guldsmede og med samlet set 81.664 artsbestemte individer. Endvidere kan vi se, at der her i det nye år fortsat indtastes fund fra 2014, så det er ikke umuligt, at der endnu gemmer sig overraskelser i notesbøgerne og på kameraernes hukommelseskort. Vi gør opmærksom på, at ikke alle iagttagelser har været igennem kvalitetssikring, hvorfor der kan fremkomme ændringer i forhold til de tal vi fremhæver.
 
Allerede nu kan det konstateres, at en række rødlistede arter overrasker positivt. Således synes en række arter at være fundet i flere egne, hvorfra de ikke har været angivet tidligere, eller i det mindste i en lang årrække. Her kan nævnes fund af Hue-Vandnymfe i Knudmose ved Herning, Røjensø Odde i Sydthy og Tambohuse på Thyholm. Fund af Plettet Smaragdlibel i Sønderjylland og Almindelig Flodguldsmed i Nordsjælland kunne være eksempler på observationer af arter, der måske er under spredning. Det samme gør sig ligeledes gældende for den ikke-rødlistede Grøn Kobbervandnymfe, der for første gang er blevet fundet i Midtjylland og på Fyn.
 
Af andre bemærkelsesværdige observationer er det værd at fremhæve Blåvinget Pragtvandnymfe, da fund på Anholt, Samsø og Sjælland i den grad peger på at arten, og sikkert flere andre, har udvist meget stor bevægelse. Det gør det kun endnu mere interessant at kigge guldsmede de kommende år.

ARTER
I nyere tid er der registeret 58 arter af vandnymfer og ægte guldsmede i Danmark, hvor fire nu regnes som uddøde og fire kun ses som meget sjældne trækgæster. De fire uddøde arter er Lille Tangguldsmed, Toplettet Falkelibel, Åkande-Kærguldsmed og Østlig Kærguldsmed, hvor det særligt for sidstnævnte ikke er umuligt, at en genindvandring fra Sverige på sigt kan finde sted. Særligt i betragtning af at arten aktuelt forekommer helt ud til den svenske vestkyst. De fire trækgæster er Sydlig Kobbervandnymfe, Sydlig Mosaikguldsmed, Brun Kejserguldsmed og Båndet Hedelibel, hvor særlig de to første kan forventes med stigende hyppighed selv i løbet af atlasundersøgelsen.
 
Der findes således 50 arter med mere eller mindre etablerede ynglebestande herhjemme om end nogle forekommer med kun meget begrænsede bestande og udbredelser og andre måske ikke yngler årligt. Der er to af disse arter, der ikke blev fundet i 2014. Det var Baltisk Mosaikguldsmed og Rødåret Hedelibel. Førstnævnte er kendt fra flere lokaliteter i Nordvestjylland med kerneudbredelse i den nordøstlige del af fuglereservatet Vejlerne. Henrik Søndergaard, der uden held eftersøgte arten i 2014, har fortalt, at kanalerne ved Han Vejle var næsten helt tørlagte ved hans besøg. Lokaliteten er heldigvis stor, med mange egnede områder, så der er stor chance for at
at de voksne guldsmede har fløjet i en anden del af området, hvor der ikke er offentlig adgang og hvor udtørringen ikke har været så stor. I Han Vejle ses arten typisk flyvende på relativt store afstand, hvilket besværliggær en sikker artsbestemmelse. Rødåret Hedelibel ses fortrinsvis som indflyvende trækgæst, og er kun kendt som ynglende ved ganske sjældne lejligheder, hvor larver er blevet fanget eller nyforvandlede individer i anden generation er set flyvende om efteråret. Der er endnu ikke fundet larver om foråret, hvorfor der endnu ikke er konstateret med sikkerhed, at arten kan overvintre i Danmark.
 

Som omtalt i tidligere nyhedsbreve, så er der endnu ikke i atlasundersøgelsen blevet fundet nye guldsmedearter herhjemme, til trods for at særligt tre arter ses på træk eller under egentlig etablering i landene omkring os. En af de ret oplagte kandidater som ny for landet er Flammelibel, der indimellem ses lige syd for grænsen i det nordlige Tyskland. Det er en art, der med stor hastighed har udvidet sin udbredelse op igennem Europa, og nu kan forventes at blive fundet indflyvende i hele Syddanmark om end mulighederne måske er størst i Sønderjylland. En anden mulig ny art er Lille Kejserguldsmed, der de senere år har optrådt årligt i Sverige, hvor den særligt er blevet fundet i det sydlige Skåne. I Sverige overvejer de, hvorvidt arten allerede har succes med at reproducere sig lokalt, hvorfor fundene i så fald ikke skyldes nye indflyvninger alene. Lille Kejserguldsmed er kendt for at kunne foretage store trækbevægeler, hvorfor den kan forventes at blive fundet indflyvende i hele Danmark om end sandsynligheden måske er størst i Sydøstdanmark. Den tredje art, vi kan forvente, er Vintervandnymfe, der er ret almindelig i store dele af Europa og som igennem en årrække synes ret hurtigt at udvide sin nordlige udbredelsesgrænse. Selvom de nordlige bestandes tætheder er tyndere end mod syd og ligeledes mere fluktuerende, så er det en art vi med stor sandsynlighed kan forvente vil indvandre til Syddanmark. De to europæiske arter i slægten Vintervandnymfer er de eneste i Europa, der overvintrer som voksne individer.

De almindelige, de sjældne og de beskyttede arter
Målt på antallet af indtastede iagttagelser i atlasperioden ses herunder de ti hyppigst iagttagne arter (til venstre) og de ti arter med færrest observationer (til højre):

 
Art Iagttagelser   Art Iagttagelser
Blodrød hedelibel 814   Arktisk smaragdlibel 3
Fireplettet libel 788   Dværgvandnymfe 3
Blå mosaikguldsmed 728   Lille kobbervandnymfe 5
Efterårs-mosaikguldsmed 707   Lille blåpil 9
Brun mosaikguldsmed 702   Hue-vandnymfe 10
Almindelig vandnymfe 654   Kongeguldsmed 17
Blå libel 598   Lille farvevandnymfe 18
Stor farvevandnymfe 565   Fjerbenet vandnymfe 19
Hestesko-vandnymfe 509   Højmose-mosaikguldsmed 25
Rød vandnymfe 468   Almindelig flodguldsmed 28
 
Målt på antal individer er listerne faktisk væsentligt anderledes. De fordeler sig med de ti mest talrige arter (til venstre) og de ti arter med færrest individer (til højre) som det ses herunder:
 
Art Individer   Art Individer
Almindelig vandnymfe 10.702   Lille kobbervandnymfe 5
Almindelig kobbervandnymfe 8.221   Arktisk smaragdlibel 6
Blåbåndet pragtvandnymfe 7.758   Kongeguldsmed 35
Hestesko-vandnymfe 6.032   Højmose-mosaikguldsmed 46
Flagermus-vandnymfe 5.781   Lille blåpil 55
Fireplettet libel 4.730   Dværgvandnymfe 62
Blodrød hedelibel 4.646   Almindelig flodguldsmed 70
Stor farvevandnymfe 3.699   Siv-mosaikguldsmed 87
Rødøjet vandnymfe 3.282   Grøn kobbervandnymfe 96
Efterårs-mosaikguldsmed 2.926   Lille farvevandnymfe 133
 
Alle de tretten rødlistede arter med eksisterende bestande herhjemme er blevet registreret og fremgår i listen herunder med antal iagttagelser og antal individer. Bemærk, at Lille Blåpil er vurderet som forsvundet (RE) i rødlisten til trods for, at den nu synes under spredning i Midt- og Sydvestjylland. Det skyldes, at arten siden den blev genfundet af Thomas Larsen i 2006, ikke er blevet genbehandlet i rødlisten.
 
Status Art Iagttagelser 2011 Iagttagelser 2012 Iagttagelser 2013 Iagttagelser 2014 Individer
2014
VU Stor Kærguldsmed 27 23 34 72 436
VU Fjerbenet Vandnymfe 5 4 9 19 325
VU Lille Kobbervandnymfe 1 7 8 5 5
NT Grøn Mosaikguldsmed 31 28 40 72 955
NT Måne-Vandnymfe 12 15 48 40 238
NT Almindelig Flodguldsmed 20 10 20 28 70
NT Højmose-Mosaikguldsmed 9 16 18 25 46
NT Lille Farvevandnymfe 3 5 8 18 133
NT Kongeguldsmed 3 12 10 17 35
EN Hue-Vandnymfe 3 5 12 10 222
CR Arktisk Smaragdlibel 4 7 5 3 6
CR Dværgvandnymfe 10 9 1 3 62
LC Lille Kærguldsmed 45 62 60 86 734
LC Grøn kølleguldsmed 24 26 30 62 166
LC Siv-mosaikguldsmed 17 22 20 43 87
RE Lille Blåpil 4 12 9 9 55

                          CR: Kritisk truet, EN: Moderat truet, VU: Sårbar, RE: Forvundet, NT: Næsten truet, og LC: Ikke truet. 
 
Listen ovenover indeholder også de tre nuværende danske arter, der er beskyttet under EF-habitatdirektivet og som ligeledes blev registreret i 2014. Det drejer sig om Stor Kærguldsmed (bilag II + IV), Grøn Kølleguldsmed (bilag IV) og Grøn Mosaikguldsmed (bilag IV). Derforuden indgår de fire arter, som regnes for karakteristiske arter for habitattype aktiv højmose (7110), hvilket drejer sig om Siv-Mosaikguldsmed, Højmose-Mosaikguldsmed, Arktisk Smaragdlibel og Lille Kærguldsmed.

Data fra de tre forudgående år er inkluderet for at vise, at selv for de sjældne og truede arter, så har atlasundersøgelsen for de fleste arter ført til en stigning i antallet af iagttagelser. Data understøtter således allerede et af atlasundersøgelses delmål, idet et af projektets formål er, at det skal ses som et supplement til den offentlige NOVANA-overvågning ved at det med til at identificere hidtil ukendte levesteder.

Idet kvalitetssikrede observationer indgår i det statslige biodiversitetskort, kan særligt de rødlistede arter derfor være med til at gøre en forskel i forhold forvaltningen af et specifikt naturområde. HNV-kortet for lysåbne naturtyper, der viser græs- og naturarealer med høj naturværdi i Danmark, samt det kommende HNV-kort for skov, bliver løbende opdateret med de bedst tilgængelige data om biodiversitet og driftspraksis m.v. Det betyder, at guldsmededata fra atlasundersøgelsen kan være med til at styrke datagrundlaget for HNV-kortene, så der sker en gradvis forøgelse af kvaliteten i udpegningen af de naturmæssigt mest værdifulde arealer i både det åbne land og i skovene.

Endvidere er en af styrkerne ved atlasprojektets datakvalitet, at samtlige iagttagelser har en meget præcis GPS angivelse, der kan bruges i en levestedsanalyse. Desuden vil guldsmededata fra atlasprojektet indgå i Naturstyrelsens egen arealforvaltning.


I figuren ovenover repræsenterer hver enkelt kurve en art og der er således én kurve for hver af de 48 arter af vandnymfer og ægte guldsmede som er registreret i den første periode af atlasundersøgelsen. Som figuren illustrerer, så er hovedparten af kurverne opadgående med undtagelse af nogle ganske få. Der har således været en markant stigning i antallet af iagttagelser sammenlignet med de tre forudgående år undtagen for arter med en meget begrænset udbredelse.

LOKALITETER
De fem lokaliteter med flest iagttagelser viser, at de mest aktive inventører ikke alene besøger mange forskellige lokaliteter, men de har også deres klare favoritsteder, som de besøger igen og igen. Således har Kim og Renie Biledgaard mange gentagne besøg ved lokaliteten Bygholm Enge i Horsens, mens Erland Nielsen jævnligt er på tur i Svanemosen ved Kolding. Nakke på Rørvighalvøen besøges meget af Charlotte Svensson, mens Sven Aage Hansen melder meget fra Klosterskov ved Kalundborg og Anne Grethe Lentz har en del iagttagelser ved Ravnshus syd for Nørre Snede.
 
Lokalitet Iagttagelser   Lokalitet # arter
Bygholm Enge, Horsens 219   Svanemose 27
Svanemose, Kolding 213   Bygholm Enge 23
Nakke, Odsherred 114   Knudmose 23
Klosterskov, Kalundborg 101   Vaserne 23
Ravnshus, Vejle 90   Horreby Lyng 21
      Brude Sø 20
      Voervadsbro 20
      Holmegårds Mose 19
      Ravnshus 19
      Tranemose 19
 
De ti lokaliteter med flest arter ses til højre i tabellen ovenover. Fordelingen indeholder en række lokaliteter, der tidligere har været kendt for deres høje artsdiversitet, men der mangler dog samtidig også en række lokaliteter, der er kendt som artsrige. Billedet forventes derfor at ville ændre sig henover de næste feltsæsoner.

Som et kuriosum kan nævnes, at Ole Fogh Nielsen igennem årene op imod atlasundersøgelsen har registreret 32 arter alene i sin baghave lidt øst for Ry og at der i Ry-Gl. Ry-området hidtil er fundet 37 arter. Samtidig har Erland Nielsen selv set 34 ud af de 35 arter, der hidtil er fundet i Svanemosen ved Kolding. Det bliver spændende at se hvilket sted, der løber med sejren som den mest artsrige lokalitet.
 
Der er indtastet observationer fra i alt 2530 forskellige lokaliteter, hvilket kan sammenlignes med, at der tilsammen fra de seneste ti år forud for atlasundersøgelsen er indtastet iagttagelser af guldsmede fra tilsammen 3009 lokaliteter. På kortene nedenunder er det værd at bemærke den betydelige geografiske spredning, der er på de 2530 lokaliteter. Flere af de mere tyndt dækkede områder er de samme som også har været tyndt dækket i forbindelse med andre atlasundersøgelser såsom Dansk Pattedyratlas og Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle i 1990’erne. Vi kan derfor som resultat af første feltsæson se, hvor indsatserne skal forsøges koncentreret.


 
INVENTØRER
Hidtil har 456 observatører bidraget med iagttagelser. De flittigste 24 observatører står for halvdelen af observationerne. De tyve flittigste observatører ses herunder:
 
Nr. Indtaster Iagttagelser Individer   Nr. Indtaster Iagttagelser Individer
1 Kim Biledgaard 714 4.928   11 Mogens Bak 236 1.603
2 Mogens Holmen 550 3.590   12 Nicholas Bell 231 1.168
3 Erland Nielsen 430 4.433   13 Svend Erik Mikkelsen 215 1.162
4 Erik Dylmer 316 11.748   14 David Boertmann 201 3.668
5 Sven Aage Hansen 312 1.656   15 Claus Lunde 181 778
6 Michael Kelly 296 1.731   16 Casper Katborg 175 680
7 Søren M. Rasmussen 264 1.124   17 Jørn Skeldahl 169 1.298
8 Mogens Lorentzen 258 1.070   18 Ib Fagerlund 168 1.471
9 Charlotte Svensson 246 540   19 Svend Aage Linderström 135 282
10 Anne-Grethe Lentz 238 1.095   20 Anni & Peter Nielsen 132 358

Som et kuriosum skal nævnes, at 122 observatører har bidraget med blot én observation. Vi håber naturligvis, at flere af dem ønsker at bidrage med flere iagttagelser til projektet.

KVADRATER
Det er intet mindre end imponerende, at ud af de i alt 653 kvadrater, så er der kun 140, hvori der endnu ikke er gjort iagttagelser af guldsmede.
 
Nogle af kvadraterne er naturligvis ikke helt lette at komme til. Eksempelvis indeholder enkelte kvadrater blot en enkelt ø som Hjelm og Hesselø, der ikke er nemme at besøge. Vi håber på at flere af sådanne øer bliver dækket, da de utvivlsomt rummer egnede og værdifulde guldsmedehabitater. Det gør sig dog ikke gældende for en anden række tomme kvadrater, der mest af alt kun rummer det yderste af en klitrække langs med kysten eller eksempelvis omfatter en sandrevle i havet. Sidstnævnte type er ikke vigtige at få dækket, da de ikke forventes at kunne byde på andet end tilfældigt rastende guldsmede på træk. Sådanne kvadrater er således ikke så interessante som kvadrater med egnede levesteder.


 
Kortet med kvadrater viser, at særligt Midtjylland (35 arter i ét kvadrat) og Nordøstsjælland (31 arter i ét kvadrat) aktuelt huser de mest artsrige kvadrater. Men på dette tidlige tidspunkt i atlasundersøgelsen afspejler dette i høj grad eftersøgningsintensiteten, så det er for tideligt at konkludere noget. Det bliver spændende, hvor mange arter, det ender med at blive registreret i de mest artsrige kvadrater.

PROJEKTET
Det er Naturhistorisk Museum og fugleognatur.dk, der har taget initiativ til projektet, som finansieres af egne driftsmidler. Ambitionen for aktiviteten i projektet er, at mere end 1000 brugere samlet indtaster mindst 50.000 observationer, og at mindst 95 % af landets kvadrater bliver dækket. Med kvalitetssikrede data som platform vil vi søge midler til udfærdigelse af populære samt videnskabelige publikationer. Vi forventer, at der udkommer en atlasbog og vi er således i gang med en ansøgning om fondsmidler, men har også skitseret en række deciderede forskningsprojekter på tegnebrættet, hvor eksempelvis levesteder og geografiske mønstre sættes i fokus.

Projektet er et Citizen Science-projekt, der i lighed med andre atlasprojekter Naturhistorisk Museum har været involveret i, har til formål at inddrage befolkningen i en kortlægning af udvalgte artsgrupper. Målet med projektet er bl.a. på sammenlignelig vis at kortlægge udbredelsen af danske artsgrupper i 10 x 10 kilometer-kvadrater. Denne viden skal bruges til at synliggøre den danske biodiversitet og påvise langsigtede ændringer i udbredelsen af de danske arter. Et sidestillet mål er at inddrage befolkningen på alle planer og evaluere, hvor gode data man egentlig kan indsamle ved hjælp af folkelig naturovervågning.

Som mange er bekendt med, så engageres befolkningen gennem medierne, gennem konkrete aktiviteter og gennem de faciliteter, vi stiller til rådighed for brugerne på fugleognatur.dk, herunder ikke mindst den nyudviklede applikation Naturbasen ID til mobile medier, der forventes klar inden feltsæsonen går i gang. Naturbasen ID gør det muligt for brugerne, med mobilen, at uploade geokodede fotos fra felten, som derefter ”tagges” med artsnavn på fugleognatur.dk. Derved kan selv folk, der intet ved om vandnymfer og ægte guldsmede, bidrage med data.

NYHEDSBREVE
Vi forventer i næste nyhedsbrev, at gå lidt mere i detaljer med kvadraterne og arterne. Eksempelvis vil vi kigge mere grundigt på i hvor mange kvadrater de enkelte arter er registreret. Det ligger i forlængelse af at kvadraterne gerne skal være i fokus. Samtidig vil vi i det næste brev også fokusere på den kommende feltsæson som vi forventer os meget af. Vi vil præsentere nogle nye værktøjer til brug i felten og løfte sløret for en række planlagte tiltag på hjemmesiden.


Vi arbejder løbende på at udbygge indholdet på projektets hjemmeside www.guldsmedeatlas.dk, hvor man bl.a. kan følge med i de seneste observationer og se kort med udbredelser.

Se seneste observationer

Se kort med udbredelser

Indberet observationer af guldsmede
Nyhedsbrevet må meget gerne kommenteres, så kom endelig på banen, hvis man eksempelvis savner specifik information eller om man har ønsker til indhold. Tak til dem, der hidtil har kommenteret og er kommet med berettiget kritik.

TAK
Til sidst skal der lyder en stor tak til alle de mange frivillige bidragydere i atlasundersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om alle de mange personer, der er aktive på projektets Facebook-gruppe, hvor de besvarer spørgsmål og hjælpe andre brugere med artsbestemmelser. Aktuelt har gruppen på Facebook 310 medlemmer og antallet stiger langsom selv henover vinteren. Der skal også lyde en stor tak til de meget aktive brugere på fugleognatur.dk, der arbejder med kvalitetssikring af de mange iagttagelser og som hele tiden besvarer spørgsmål og hjælper med artsbestemmelser i Guldsmede-forum. Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle de mange aktive deltagere, der tager ud i naturen og sørger for deres mange guldsmedeiagttagelser dokumenteres og indgår i projektet. Der er således mange måder, hvor man kan understøtte projektet og være med til at gøre det til en succes.


Som I allerede ved, så vil vi gerne invitere alle med til at bidrage til projektet og håber på en så bred opbakning som muligt. Send derfor gerne nyhedsbreve videre i Jeres netværk, så flere får kendskab til projektet og måske får lyst til at deltage. Alle kan bidrage og man behøver ikke at have været med fra starten og der er ingen krav til hvor mange iagttagelser man skal indberettet. Alle registreringer kan bruges, da det handler om at sikre så stor tidsmæssig og geografisk opløsning i data som overhovedet mulig.
 
De bedste hilsener
Kent Olsen, Erik Dylmer, Nicholas Bell og Thomas Eske Holm                                    


Copyright © 2015 Naturhistorisk Museum Aarhus, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp
Share
Tweet
Forward