Copy


Nyhedsbrev februar 2016

 
Rideundervisning
Endnu har vi vinterlukket, men fra april tilbyder Østrup Turridning også ride-undervisning, henvendt til begyndere og letøvede. Det foregår på faste hold onsdage kl 15.30 eller som ene undervisning efter aftale. I undervisningen lægger vi vægt på at skabe god kontakt mellem hest og rytter, sikre et naturligt lederskab samt træne grunddressur og gangarter. Se mere på oestrup.dk/ride-undervisning eller ring på 42402298 hvis du er interesseret i undervisning. 
Sommerens rideture på Island
Der er ikke mange ledige pladser tilbage på sommerens rideture på Island. Kun på turen den 16.-22. august er der stadig en del pladser. Hvis I er en større gruppe, der gerne vil til Island sammen, eller hvis du skal rejse alene og vil være sikker på kendt selskab, så kan du på denne tur opleve Island sammen med os, John, Dorte, vores ældste søn samt nogle af vores søde ridevenner.
Nye heste, nye folk
I den kommende sæson har vi 6 nye heste, både låneheste og 3 heste af egen uddannelse/tilridning. På billedet herover er Dorte ved at vintertræne 2 af vores nye - Goliat som hun rider på og Garpur som håndhest. Iøvrigt er vores 2 unghopper Bjørk og Hind nu 6 år og klar til heldagsture. Der bliver i denne sæson ca. 20 heste på sko, så vi finder helt sikkert den rigtige hest til dig. Vi har ansat Heidi som guide, underviser m.m. Heidi har mange års rideerfaring og et godt øje for den enkelte rytters behov. Hun lægger lige som os stor vægt på sikkerheden og er god til at finde de smukke og spændende ruter.
Ridetur i Syrenland
I weekenden den 20.-22. maj er der en række arrangementer, som giver mulighed for at nyde syrenerne blomstre på Sydfyn. Vi deltager med en Ridetur i Syren-land fredag den 20. kl 14.00. Læs mere her og book dig en plads på turen.
Børnelejre i sommerferien
Der er kun få pladser tilbage på børne-lejrene i sommerferien, så det er nødven-digt at melde til hurtigt, hvis man skal ha' mulighed for en plads.
Faste ridehold
De faste ridehold med 1 times ture starter med første tur:
 - Tirsdagsholdet den 29./3. kl 15.30
 - Torsdagsholdet den 31./3. kl 16.30
 - Seniorklubben torsdag 7./4. kl 10.00
Online bookning - Man kan se vores planlagte ture i kalenderen, og der findes en oversigt over ture der kan bookes.
Under de enkelte ture giver en rød fane til højre mulighed for at booke online.
I år har vi en ny tur på programmet i form af Pinse Riderejsen. Den er længere end vores Vikingetur og knap så lang som Riderejse Sydfyn.
Østrup Turridning
Østrup 32,  5600 Faaborg,  tlf. 42402298
www.oestrup.dk,  turridning@oestrup.dk
Send en forespørgsel
Copyright © 2016 Østrup Turridning

Frameld dig Nyhedsmail    Opdater din indstillinger 

Email Marketing Powered by Mailchimp