Copy
View this email in your browser
KONCERTINFO SOMMER 2015

Kære venner, publikum, kollegaer, musikere og musikinteresserede 

En ny årstid er påbegyndt, og dertil hører en ny oversigt over udvalgte koncerter.
Jeg håber, du får lyst til at komme til en af dem!

Sommeren byder også på andre udfordringer: Paneldiskussion på Folkemødet om formidling af klassisk musik, udvikling af performanceinstallation og nyt værk for akkordeon og elektronik – og sidst, men ikke mindst, skal Fredrik Österlings akkordeonkoncert ”Endymion – the sad (yet instructive) tale of a moonstruck young man” have et ansigtsløft. Men mere om dette senere... Først: Koncerterne.

Venlige hilsner
Andreas
 
MØDET I EAST NEUK 
30/6 kl. 19.30 Kilconquhar Church, Skotland
 
En solo/duo-koncert på East Neuk Festival sammen med den lysende dygtige cellist Philip Higham.

Koncerten indledes med soloværker (Gubaidulina og Arvo Pärt for mit vedkommende), hvorefter vi mødes i Bachs forrygende gambesonate nr. 3.
SYDFYNSSOLO
12/7 kl. 20.00 Ollerup Kirke
 
”Maveorgel” er et af akkordeonets mange uofficielle navne og i denne sammenhæng slet ikke tosset. Solokoncerten er nemlig del af "Lille Sydfynsk Orgelfestival 2015".

Musik af Nicolai Worsaae, Bent Sørensen, J. S. Bach m.fl.
GOLDBERG PÅ GJØL
12/8 kl. 19.30 Gjøl Kirke, Aabybro
 
Jeg har på det seneste fået undervisning (og en mængde inspiration) af cembaloprofessor Mitzi Meyerson (UdK, Berlin) i Bachs legendariske Goldbergvariationer, og jeg glæder mig svært til at opføre dem under årets Vendsyssel Festival.
 
Mit forhold til Goldberg blev indledt for et par år siden – og det er heldigvis længerevarende. Ikke mindst gennem et nyt projekt, hvor toner og ord kombineres i en ganske anderledes Goldbergopførelse. Læs om projektet her.
MTQ I ELVERMOSEN           
22/8 kl. 16.00 Elvermose, Nakskov

Elvermose Klassiske Koncerter er en ganske særlig koncertrække i en ganske særlig koncertsal. MTQ åbner dette års serie med både Piazzolla-tango og nye tangokompositioner fra vores seneste cd. Lyt til MTQ her. 

Koncerten optages af DR P2, men kom alligevel: Elvermose skal opleves live!
P.S. Du har fået dette nyhedsbrev tilsendt, fordi jeg tænkte, det kunne have din interesse. Hvis det modsatte er tilfældet, beklager jeg ulejligheden, og i så fald skal du blot at klikke på linket ”unsubscribe from this list” for neden i mailen for at undgå fremtidige nyhedsbreve.
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2015 Andreas Borregaard, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp