Copy
Mangler du arbejdskraft? Vi indsamler data for Næstved :: Sammen kan vi hæve overliggeren :: Analyse af kundestrømme :: Succes Online - første modul på tirsdag :: Vind tre flasker vin: Giv dit input til EU-direktiv :: Find dine kunders købsknap :: Husk at tilmelde dig stormødet om Næstveds byggeprojekter :: Food Innovation 16. november 2016 :: Iværksættercafé torsdag den 24. november 2016
View this email in your browser
Følg Næstved Erhverv på Facebook
Følg Næstved Erhverv på LinkedIn

VIGTIGT SPØRGESKEMA
ER LANDET I DIN INBOX

Mange virksomheder peger på arbejdskraftmangel som den største udfordring for deres vækst de nærmeste år. På landsplan er der tale om et historisk stort mis-match mellem udbud og efterspørgsel af kompetencer. Vi har brug for data på kommune-niveau for at kunne handle.
Kan du som virksomhedsleder i en industri-, logistik-, IT-, service- eller produktionsvirksomhed på Sydsjælland også mærke tendensen i din virksomhed – eller oplever du det stik modsatte – så er det ekstra vigtigt, at du udfylder det spørgeskema, som du har modtaget fra Næstved Erhverv via email tirsdag den 25. oktober 2016. Vi lukker skemaet mandag den 14. november 2016. 
Undersøgelsens resultater vil indgå i en handlingsplan, der vil blive udfærdiget i samarbejde med uddannelses- og efteruddannelsesinstitutionerne, arbejdsmarkedets parter m.fl

LÆS ARTIKEL

SAMMEN KAN VI
HÆVE OVERLIGGEREN

Siden 2010 har Jakob Duemose været selvstændig med virksomheden ErhvervsMægler Næstved, hvor han i dag beskæftiger seks medarbejdere inden for salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme og fra 2012 også inden for ejendomshandel og vurdering af private boliger. Jakob Duemoses virksomhed vokser, og den er netop blevet udpeget som Gazelle-virksomhed 2016. 
- Vi er en by, der er fulgt med udviklingen takket være gamle, driftige erhvervsfolk, som turde stikke hovedet frem, tage initiativ og gå forrest med store planer og visioner. Det er vigtigt, at erhvervslivet er med til at sætte fingeraftryk på de overordnede planer i Næstved. En borgmester kan ikke alene, og en virksomhedsejer kan heller ikke gøre det alene, siger Jakob Duemose.

LÆS ARTIKEL

Analyse af kundestrøm via wifi 30. oktober - 14. november 2016

Næstved bymidte og Næstved Storcenter er udvalgt af Styrelsen for Innovation og Forskning til at få foretaget en kundestrømsanalyse baseret på wifi-sniffere. Snifferne opsnapper signaler fra mobiltelefoner og følger deres færd. Dataene vil blive brugt til at afdække foretrukne ruter, sammenhæng mellem bymidte og storcenter, om der er kunder efter lukketid, hvor der er mest kundestrøm mm. 

Læs mere her.  

Første modul på tirsdag: 
Succes Online efterår 2016

Næstved Erhverv, ZBC og Næstved Cityforening holder i samarbejde med Google, Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri, FDIH m.fl. gratis kursus i digital markedsføring hver tirsdag aften i november 2016. Kurset afholdes i afsluttede moduler, og du kan tilmelde dig det antal moduler med de emner, som passer til din virksomheds behov.
Husk at fortælle det til din nabo - vi glæder os til at se dig!

Læs mere og tilmeld dig her.

Vind tre flasker vin: Udfyld spørgeskema vedr. EU-direktiv om udlejning af køretøjer

Europa-Kommissionen er i gang med en gennemgang af reglerne omkring udlejningskøretøjer til person- og godsbefordring. Der er tre flasker god vin på højkant blandt dem, der udfylder spørgeskemaet inden 7. november 2016. Dine foreslåede ændringer kan få direkte konsekvens for din egen forretning. Reglerne er delt op i to direktiver:
1: Spørgeskema vedrørende udlejningskøretøjer til personbefordring.
2: Spørgeskema om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport.

Find dine kunders købsknap

Sarah Vos Thrysøe fra Online Solution Group kommer i UdviklingsHus Fuglebjerg onsdag den 2. november kl. 18.30 - 21.00 og deler ud af sin viden om online markedsføring. 
Sarah Vos Thrysøe har formuleret 12 metoder baseret på neuromarketing, adfærdspsykologi og menneskets udviklingshistorie. Lige til at gå hjem og bruge i din egen virksomhed. Deltagelse er gratis og for alle virksomheder. 

Tilmelding til Mona Hvid via email: mona@monahvid.dk 

HUSK: Stormøde om byggeprojekter i Næstved på torsdag den 3. november 2016

Næstved Kommune, Næstved Erhvervsforening og Næstved Erhverv slår dørene op for et møde, der skal gøre os alle klar til 2017. Mødet handler blandt andet om Næstved Kommunes anlægsbudget for 2017. Mødet holdes på ZBC, Handelsskolevej 3, 4700 Næstved, torsdag den 3. november 2016, kl. 16.30-19.00. Tilmelding inden 1. november 2016. Deltagelse er gratis.

Hent din invitation her.

Greater Copenhagen Food Innovation 16. november 2016

Små og mellemstore sjællandske virksomheder inden for fødevaresektoren inviteres til indgå i et specialiseret innovationsforløb med kommerciel sparring og markedsmodning. Forløbet starter med et informationsmøde omkring ny kapital, ny viden og nye markeder. På mødet tilbydes der 1-1 sparring med fokus på lige præcis din virksomhed. Forløbet støttes af bla. EU og Vækstforum Sjælland og er derfor gratis for dig og din virksomhed.

Tilmelding til Rikke W. Thon via email: rwet@food.dtu.dk 

Iværksættercafé torsdag den 
24. november 2016 kl. 19-21

Kom og få fif og tricks til networking v/ Torben Johansen, T2-management og formand for Næstved Erhvervsforening. Mød andre iværksættere og få idéer og inspiration til udvikling af din virksomhed. Det foregår i Vækstfabrikken Næstved, Toldbodgade 8, mødelokalet i stueetagen, 4700 Næstved fra kl. 19.00-21.00. Iværksættercafé er henvendt til nye virksomheder 0-4 år. Deltagelse er gratis.

Læs mere og tilmeld dig her.
ÉN INDGANG - HJÆLP TIL SMIDIG SAGSBEHANDLING. KLIK HER
GRATIS HJÆLP TIL REKRUTTERING? KLIK HER
AKTUELLE UDBUD FRA NÆSTVED KOMMUNE

NÆSTVED ERHVERV A/S
 

–  det lokale erhvervslivs indgang til Næstved Kommune

–  vejleder iværksættere og virksomheder om forretningsudvikling

–  åbner døre til netværk, mentorordninger og spændende arrangementer

–  tilbyder sparring om ejerskifte

--------------------------------------------------------------------------------------------------


Arrangementer :: Aktuelle udbud fra Næstved Kommune :: Sagsbehandlingstider :: Én Indgang

Næstved Erhverv A/S · Teatergade 6 · 4700 Næstved · Tlf. 55 88 55 44
ne@naestvederhverv.dk · www.naestvederhverv.dk

Copyright © 2016 Næstved Erhverv, All rights reserved.