Copy
Danish Beauty Awards Nyhedsbrev - Onsdag den 13. oktober 2021

Klar, parat...   og næsten klar til DBA-start

Danish Beauty Award 2022 finder sted for 16. gang fredag den 29. april 2022 i Tivoli Congress Center.

Har du et produkt, en behandling, et beauty-sted, som skal være med i konkurrencen om statuetterne - eller kender du nogen, som har det? Så er det tid til at gøre klar til tilmelding, som åbner i løbet af kort tid. 

Alle kosmetikprodukter, der er lovligt markedsført og lanceret i 2021 på det danske marked, kan tilmeldes og indsendes til dommerne i panelet. Butikker, apoteker, stormagasiner eller fx en skønhedsklinik eller spa kan også tilmeldes på websitet.

Der bliver desuden uddelt priser til produkter, der ikke nødvendigvis er kosmetiske – nemlig til en beauty accessory og et kosttilskud/fødevare, der giver Inner Beauty – altså produkter, som er relateret til skønhedsverdenen.

Du kan finde alle kategorier i 2022 her. Vejledningen til tilmeldingsproceduren finder du her

Hvis du vil genopfriske, hvordan det gik til prisuddelingen i 2021, så kan du se glimt her. Se filmen Danish Beauty Award 2021. Du kan også mindes og se videoklip tilbage fra 2019, 2018, 2017 og 2016. Og de nominerede og vinderne kan du genopfriske her.

Login til tilmeldingssiden sendes ud med næste nyhedsbrev.

Spørgsmål? Kontakt Anne-Dorte Mathiesen på mail adm@danishbeautyaward.dk

Dommerpanelet 2022

Danish Beauty Awards dommerpanel i 2022 består af 13 fagpersoner med meget forskellig indgangsvinkel til skønhedsprodukter og -behandlinger. I 2022 byder vi velkommen til tre nye dommere: Cecilia Demant, Christina Skovbølling Haak og Esben Hougaard. Læs mere om alle dommerne i 2022-panelet:

Cecilia Demant

Cecilia er influencer, som du måske kender fra både Youtube og Instagram. Cecilia er uddannet kemiingeniør fra DTU. Elsker at nørde igennem, så viden om kemi bliver kombineret med viden om skønhedsprodukter. Cecilia har testet beautyprodukter igennem rigtig mange år og uploader ofte nye produktanmeldelser på sine sociale meder, så du kan finde inspiration, blive klogere og samtidigt være opdateret på de nyeste produkter på skønhedsmarkedet.
Christina Skøvbølling Haak

Christina er speciallæge i hudsygdomme med erfaring fra både hospitalsregi samt speciallægepraksis. Christina har kliniske og akademiske nichekompetencer indenfor laser-kirurgi samt behandling af almindelig hudkræft. Christinas ph.d. blev til i et samarbejde mellem Harvard Medical School i Boston og Bispebjerg Hospital i København. Christinas store interesse for og viden om huden, hudens heling og hudens aldringsprocesser udgør et unikt fundament.
Esben Hougaard

Esben Hougaard er Indkøbsdirektør i Magasin du Nord. Esben har mere end 20 års erfaring indenfor indkøb, salg og strategi. Esben har en dyb passion for retail og er altid på jagt efter nye brands og koncepter, med et skarpt øje på købmandskabet.
Alice Wassard

Alice er indkøbschef i Matas med ansvar for beauty og egenvarer.
Alice har været mere end 20 år i branchen indenfor marketing, salg og indkøb. Alice har erfaring fra både detail- og leverandørsiden fra L'Oréal og Estée Lauder Companies, hvor hun har været ansvarlig for både selektive, semi-selektive og professionelle produkter.
Er besat af at finde det nyeste, som forbrugeren efterspørger og som samtidig har stort kommercielt potentiale.
Anita Falslund

En af Danmarks førende kosmetologer med mange års erfaring fra både Danmark og udlandet. Indehaver af klinik Anita Falslund. Vinder af Årets behandling ved Danish Beauty Award i 2015. Anita øser ofte ud af sin store kosmetologviden i medierne og til sine daglige kunder. Anita bruger sine hænder, viden og intuition som redskab. Anita er meget detaljeorienteret og skræddersyr gerne behandlingen efter kundens behov.
Anthony Aconis

En af Danmarks ypperste rådgivere og debattører, når det handler om forbrugerindsigt, shopperisme, livsstil og trends. Anthony har mange års erfaring fra den internationale kommunikationsverden. Han har arbejdet med kommunikation, marketing og branding i New York, São Paulo og København. Til daglig er Anthony Aconis kreativ direktør i det strategiske designbureau Fireball.
Elisabeth Tangen Olesen

Elisabeth er Sales Manager i Illum. Kosmetik er Elisabeths passion, og hun har mange års erfaring fra detailhandel med skønhedsprodukter. Luksus er et begreb, som Elisabeth kender fra dagligdagen i Illum - og hun ved præcis, hvad der tænder en kræsen skønhedsforbruger fra både ind- og udland.
Julia Lahme

Trendforsker, livsstilsekspert og CEO i eget kommunikationsbureau. Julia har en cand. mag i etnologi, arbejder for danske og internationale virksomheder med trendforskning og kommunikation indenfor mode, skønhed og livsstilsprodukter. Forfatter til 9 bøger, og livsstilekspert på TV. Julia er desuden tidl. redaktør på magasinet Cosmopolitan.
Lars Holm Jensen

Direktør i Danmarks største apotekerkæde - A-apoteket med flere end 220 salgssteder. Lars har en stor indsigt i både forbrugernes behov, efterspørgsel og adfærd.
Uddannet farmaceut og bidrager med en analytisk tilgang til produkters kemiske sammensætning, virkning og validitet.
Nina Kluge

Ansvarshavende redaktør på Fagbladet Kosmetik samt nyhedsbrevet BeautyNews. Som udgiver at branche-bladet og -nyhedsbrevet har Nina en stor berøringsflade i den danske kosmetikbranche og et bredt kendskab til markedets produkter, behandlinger, aktører samt beauty trends.
Nina Larsen

Nina er uddannet kosmetolog, makeupartist og frisør med 25 års erfaring. Arbejder med store TV-koncepter såsom X-Factor, Vild med Dans og Zulu Comedy Galla. Er key artist ved modeugen bl.a. for Designers Remix. Er fast makeupartist for mange kendisser. Kan tilføje forfatter til CV'et med beautybogen IKONMAKEUP.
Ronni Lund

Ronni er medejer af Nordic Hair Concept og har arbejdet som frisør i godt 20 år - og han elsker det. Ronni har undervist andre frisører i ind- og udland i 15 år, lavet TV og store modeshows. Holder af at give kunderne en stor oplevelse - hver gang.
Anne-Dorte Mathiesen

Står bag Danish Beauty Award som både arrangør af prisuddelingen og formand for bestyrelsen. Uddannet cand.brom og journalist. Mangeårig erfaring på kosmetikområdet fra både brancheforening, selvstændig konsulentvirksomhed og som fagjournalist. Dybdegående kendskab til ingredienser og lovgivning inden for kosmetik og fødevarer.
English?
You can find English texts about the judges on our website - and English descriptions of categories 2022.
Skønneste hilsner fra
DANISH BEAUTY AWARD
Anne-Dorte Mathiesen
Følg Danish Beauty Award
Facebook Facebook
Instagram Instagram
YouTube YouTube
Twitter Twitter
View this email in your browser
Copyright ©  2007-2021 Danish Beauty Award - All rights reserved.
 
Danish Beauty Award - Blomstermarken 25 - DK-3060 Espergærde - Denmark
M: +45 2291 2476 - E: adm@danishbeautyaward.dk - W: danishbeautyaward.dk 






This email was sent to <<Email Address>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Danish Beauty Award · Blomstermarken 25 · Espergærde 3060 · Denmark

Email Marketing Powered by Mailchimp