Copy
Sidste nyt fra FSTA, Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur
Ser denne email underlig ud?
Se den i en internet browser

Forum for sygehus teknik og arkitektur

Deltag i temadag om vandtågesprinkling

FSTA sætter fokus på vandtågesprinkling og automatiske sprinkleranlæg med en temadag i 2017.

Det bliver torsdag den 2. februar, og temadagen finder sted i HUSET i Middelfart fra kl. 9.30-15.00. 

Emnet var også på programmet på dette års konference, og der har blandt FSTA’s medlemmer været efterspørgsel på at gå mere i dybden med dette. 

Der vil være en række forskellige indlæg om bl.a. love og regler, forskellen på vandtågeanlæg og traditionelle sprinkleranlæg samt funktionsbaseret brandkrav. Temadagen afrundes med en fælles debat.  

Se det foreløbige program

Du kan allerede nu tilmelde dig temadagen ved at udfylde en formular
 

Årskonference 2017

Planlægningen af indholdet til FSTA’s Årskonference 2017 er så småt i gang, og i starten af det nye år tager FSTA’s bestyrelse for alvor fat i sammensætningen af programmet.
 
Datoen er på plads, så du kan allerede nu reservere dagene i kalenderen, hvis du ønsker at deltage i Årskonferencen. Her mødes professionelle aktører for at dele viden og erfaringer om teknisk drift, byggeri og arkitektur på hospitalerne. 
 
Årskonferencen finder sted den 4.- 6. oktober 2017 på Hotel Comwell i Kolding.
 
Vi har store forventninger til den kommende Årskonference, og det har du sikkert også. Hvis du har forslag til, hvilke foredrag eller indlægsholdere du godt kunne tænke dig i 2017, kan du inden nytår sende en mail til Kaj Hyldgaard.
 
Læs mere om, hvordan vi gerne vil modtage dine forslag.   

Tak for i år

Året lakker mod enden, og derfor vil FSTA’s bestyrelse gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle vores engagerede medlemmer, der bidrager til den fortsatte udvikling af vores faglige forum, hvor vi sammen arbejder på at løfte hospitalernes tekniske drift og arkitektoniske udformning til et endnu højere niveau.
 
I FSTA’s bestyrelse er vi sikre på, at 2017 bliver et fantastisk år med temadag, netværksgrupper, Årskonference og vidensdeling på tværs af faggrupper.
 
Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
Copyright © 2016 FSTA, All rights reserved.

 
Email Marketing Powered by Mailchimp