Copy
Sidste nyt fra FSTA, Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur
Ser denne email underlig ud?
Se den i en internet browser

Forum for sygehus teknik og arkitektur

FSTA's Årskonference 2016

I november opfordrede vi alle medlemmer til at komme med ønsker til interessante foredrag til FSTA’s Årskonference i 2016. 

Vi vil gerne sige tak for de mange gode forslag, som vi har modtaget. Bestyrelsen er netop nu i gang med en udvælgelsesproces, der skal medføre, at vi får en interessant og aktuel konference.

I løbet af de næste par måneder arbejder FSTA på at sammensætte programmet og finde de bedste indlægsholdere. Konferencens formål er at dele viden og erfaringer, så vi sammen kan skabe innovativt sygehusbyggeri og løfte teknisk hospitalsdrift til et højere niveau. 

Årskonferencen bliver igen holdt på Hotel Comwell i Kolding og finder sted den 12.-14. oktober, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. 

Tilmelding og anmodning om at være udstiller finder sted hen over forår og sommer.  

Fagnetværk er nu skudt i gang

Den 4. februar mødtes 16 FSTA-medlemmer til det første møde i det nyoprettede fagnetværk om hospitalsrelaterede luftarter/gasser. 

En stor del af mødet blev brugt på at brainstorme over netværksgruppens formål, forventninger og ønsker til emner, der kan debatteres og behandles. 

Med vejledningen om medicinske gasser fra 2012 har netværksgruppen en god referencebaggrund for dialogen og det kommende arbejde. Deltagerne drøftede også, hvad de kan bidrage med, og hvilke områder vejledningen med fordel kan udbygges med. 

Næste møde finder sted torsdag den 9. juni på Kolding Sygehus.  

Missede du tilmeldingen og det første møde, er der stadig mulighed for at blive en del af fagnetværksgruppen. Gruppen kunne især bruge et par repræsentanter fra FSTA’s entreprenør-medlemmer, som udfører disse gassystemer. Ønsker du at være med til at opkvalificere den eksisterende viden om hospitalsrelaterede luftarter/gasser, kan bestyrelsesmedlem Thorkil Vandborg kontaktes. 

Læs mere om fagnetværksgruppen for hospitalsrelaterede luftarter/gasser og find referatet fra det første møde

Styr på medlemskabet? 

FSTA’s faglige fællesskab er i kraftig vækst. Vi er stolte af, at vores stærke felt af medlemmer er med til at skabe de allerbedste hospitalsløsninger til det eksisterende og fremtidige sundhedsvæsen. 

I løbet af marts udsender vi faktura for medlemskab i 2016. Alle jer, der står som kontaktperson på medlemskabet, må meget gerne være opmærksomme på at få fakturaen håndteret. Et aktivt medlemskab er forudsætningen for at kunne udstille på Årskonferencen og stemme ved den årlige generalforsamling. 

Husk at alle medlemmer af FSTA har mulighed for at få sit logo på FSTA's hjemmeside. Mangler jeres logo på medlemssiden, kan det sendes til vores webmaster.

Tag med FSTA til Haag

Fra den 17. til 21. april 2016 holder The International Federation of Hospital Engineering (IFHE) sin 24. verdenskongres. Den finder sted i Haag i Holland. 

Årets tema er "Deling af viden til bedre pleje i hele verden”. Der vil være en lang række foredrag, som inspirerer, informerer og udfordrer deltagerne, når det gælder brugen af teknologi for at kunne tilbyde en effektiv behandling og pleje til gavn for patienterne.  

FSTA's bestyrelse vil være repræsenteret ved kongressen, og vi opfordrer vores medlemmer til at tage med for at få ny viden og udveksle erfaringer med fagfolk fra hele verden. Der vil være rig mulighed for at hente frisk information fra mange dele af verden, hvor der arbejdes med hospitalsudvikling og indføring af teknologi. 

Find programmet og læs mere om kongressen
 
Copyright © 2016 FSTA, All rights reserved.

 
Email Marketing Powered by Mailchimp