Copy
Se nyhedsbrevet i din browser

Tro og håb er noget vi giver til hinanden
 Af præst Anne-Sophie Olander                                   

I flere af verdens lande får befolkningen deres drikkevand fra overfladiske kilder. Det er f.eks. tilfældet i Vancouver på den Canadiske vestkyst, hvor drikkevandet kommer fra nogle enorme vandreservoirer i bjergene omkring byen. Men da disse vandreservoirer netop er overfladiske, har de det med at tørre ud, og i de hede sommermåneder er det slet ikke usædvanligt, at der er meget strenge restriktioner for brugen af vand, simpelthen fordi vandet er fordampet.  

Herhjemme ser det lidt anderledes ud. Her har vi grundvandet, et højtliggende vandspejl i undergrunden vi til stadighed kan øse af. Her forsvinder vandet ikke i damp, det kan til gengæld forurenes og inficeres, så vi skal passe på det. Det er ekstremt livsvigtigt for os, at vi har denne kilde at drikke af, så vi må naturligvis værne om kilden. Vi har den kun til låns. Vi fik den selv givet som en uvurderlig gave og vores opgave er at overlevere den på samme fine facon, lige så rindende klar som vi selv modtog den, til glæde og gavn for alle de mange generationer, der kommer efter os.   

Det minder os om dåben. Her i Domsognet er dåbshandlingen – efter en længere coronakarantæne – vendt tilbage som en del af højmessen, og er man én af dem der jævnligt går i kirke, vil det være en forandring, som kan mærkes; i salmevalget, i lyden af børnestemmer, i de 3 små vandpjask i dåbsfadet, i bønnen om dåbsbarnets indlemmelse i menigheden. Det kunne være, der var nogle, som synes, at det egentlig har været rart, at højmessen har været dåbsfri, men ved I hvad, dåben er ikke kun en gave til det enkelte menneske, den er en gave til fællesskabet! I dåben ligestilles vi alle som Guds børn, og ved at indlemme dåben i højmessen indlemmer vi dåbsbarnet i menigheden. Eller sagt på en anden måde, så sætter vi med dåben spotligt på det ansvar, vi alle sammen har for tage vare på det andet menneske. 

Noget af det jeg understreger, når jeg som en del af dåbsritualet taler til fadderne, er, at tro og håb er noget vi deler. At tro og håb er noget vi giver til hinanden, og at det lige netop er denne deling som ligger i deres, altså faddernes, opgave. Når man sidder dér på bænken søndag morgen som ’almindelig’ kirkegænger og der igen, igen er dåb i Roskilde Domkirke, er det derfor fristende at ”stemple ud”, tage sig et frikvarter. Det er nærliggende at tænke, at dette ikke har noget med mig at gøre, det tager de særligt udvalgte faddere sig jo af. Jeg tager ansvar for mine egne, og det er der nok arbejde i. 

Men tro og håb er netop noget, vi deler ud af, det er noget, vi giver til hinanden. Dåben er et udtryk for troen på, at vi ikke skal bære livets udfordringer helt alene. Vi skal hjælpe hinanden. Og fadderne kan jo heller ikke bære det hele alene. Vi må alle sammen træde til – om end i det små. Om end som den menighed der bevidner det hele sådan lidt på afstand. Vi må alle sammen vise, at i verden er der nok musik, smil, trøst og kærlighed til alle. Og nok det er der, fordi det ikke kun er os der bærer. Tværtimod og heldigvis. Det fortælles jo ved alle dåb, at Gud selv har sagt: ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”!

Øvelse gør mester, gentagelse fremmer forståelsen, og her i Domsognet døber vi rigtig mange mennesker. Det betyder også, at der fra nu af igen vil være mange dåb i vores højmesser. Det skal vi glæde os over, for på den måde bliver dåben et ’reboot’ til os alle - og det kan vi nok have brug for. At høre at det som i dag siges til dåbsbarnet, engang for længe siden blev sagt til os på vores dåbsdag. Sådan er enhver dåb en fin påmindelse om, det vi aldrig må glemme: at fortælle om og give videre af alt det, vi selv har modtaget. 
Vi skal jo sikre os, at der er grundvand nok til de kommende generationer. 
 
Læs nyhedsbrevet her

Husker du Frederik 9.s begravelse? 

Sidste år havde vi stor succes med at lave en sommeromvisning til familier. Børnene skulle brøle som løver, og de voksne huske hvilket dyr der repræsenterer Gotland. I år laver vi igen sommeromvisning. Men denne gang skal på vi på en kort tidsrejse tilbage til en ikke så fjerne fortid. Til vinteren for 50 år siden, hvor Frederik 9. blev begravet i Domkirken. Som nogen måske kan huske var der gran over hele Domkirkepladsen og Frederik stod først inde i kirken indtil hans og Ingrids begravelsesplads var færdig. Vi kommer også tæt på de andre medlemmer af slægten Glücksborg og vi håber du vil med.

Det er mandage og onsdage kl. 13-13.30 i juni, juli og august måned.
Der er ingen reservation, men da der er begrænset pladser skal man lige melde sin interesse ved ankomst til kirken.

SOMMERKONCERT //VIBEKE ASTNER, VEJLE

// Værker af Nicolaus Bruhns, Johann Nicolaus Hanff, Heinrich Scheidemann, Jan Pieterszoon Sweelink, Dieterich Buxtehude, Georg Böhm og Johann Sebastian Bach.

Sommerkoncerter 2021 i Roskilde Domkirke
Torsdage kl. 20 juli-august - pris 50 kr. - dørene åbnes kl. 19.30

22. juli         Philip Schmidt-Madsen, København
29. juli         Hans Davidsson, Göteborg
5. august     Amanda Marie Mortensen, Gentofte
12. august   Aude Heurtematte, Paris
19. august   Ulfert Schmidt, Hannover
26. august   Bine Bryndorf, Roskilde

Sommeromvisninger

Tid: Hver mandag og onsdag kl. 13 i juni, juli og august. Varighed 30 min. Start: På bænkene lige indenfor. Billetter: Gratis, når entré er betalt. Max 20 personer. Man kan ikke reservere, men melder sig ved billetsalget.
Se kalenderen her
Besøg os på Facebook
Send os en mail
Besøg vores hjemmeside
Instagram
Roskilde Domsogn
www.roskildedomkirke.dk
post@roskildedomkirke.dk


Domkirkestræde 10
4000 Roskilde
Tlf. 46 35 16 24


Afmeld nyhedsbrev    Ret dine oplysninger