Flere end 50 institutioner benyttede sig i perioden januar-marts af muligheden for at deltage i en pilot, der gav institutionens studerende og ansatte mulighed for at få gratis adgang til e-avisen Zetland via mobilapp.
Den efterfølgende evaluering af piloten, der blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse viser, at de studerende har været glade for den nemme adgang til at både at lytte og læse nyheder.
”Det har været meget opløftende at læse de studerendes fritekstkommentarer i undersøgelsen” fortæller Dyveke Sijm, ansvarlig for den daglige drift af licensservicen. ””Fedt” er klar topscore blandt de tillægsord, de har valgt at beskrive deres oplevelse med. Vi er nu i fuld gang med at drøfte mulighederne for egentlig aftaleindgåelse med Zetland”.
Institutioner, der er interesserede i at høre mere om den nu afsluttede pilot og dens evaluering kan skrive til ungli@kb.dk.
|