Fra 2022 kan institutioner, der benytter sig af Det Kgl. Biblioteks licensservice for ungdomsuddannelser, også tegne licens til produkterne kongressen.com og turisme.nu fra Willmore Group som er kommerciel partner for medierne.
”Vi har igennem 2021 løbende udvidet vores udvalg af dansksprogede nyhedsprodukter. Det er især, hvad institutionerne efterspørger. Vi er sikre på, at der er interesse for nyheder på dansk om amerikansk politik, også når der ikke er præsidentvalg og er glade for nu også at kunne formidle licens til kongressen.com og også turisme.nu gennem vores licensservice” fortæller chefkonsulent Dyveke Sijm, ansvarlig for licensservicens daglige drift.
”I alle de år Kongressen.com har eksisteret, har både jeg og mine kolleger ofte stillet op til interviews når studerende har skrevet opgaver om USA, nøjagtig som vi har været på besøg på diverse skoler for at holde oplæg. Derfor glæder jeg mig meget over, at vi nu har lavet denne aftale, som forhåbentlig vil gøre at endnu flere studerende og undervisere rundt om i landet vil læse med og inkorporere vores produkter i USA-undervisningen,” siger chefredaktør på Kongressen.com, Anders Agner.
|