Copy
Dette er et nyhedsbrev fra Dansk Psykolog Forening. Besvar venligst ikke denne mail.
Nyt til psykologer med ydernummer

Forhandlinger om praksisoverenskomst forlænget


I går den 4. februar 2016 blev der afholdt forhandlinger om ny praksisoverenskomst mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner. Sidst på aftenen stod det klart, at der ikke var tilstrækkelig tid til at kunne afslutte forhandlingerne på mødet som planlagt. Parterne var derfor enige om, at der var behov for at sætte forhandlingerne på pause og mødes igen. Det betyder, at der nu er aftalt et nyt forhandlingsmøde fredag den 26. februar 2016.

Orienteringsmøder udskydes
De udskudte forhandlinger betyder også, at de planlagte orienteringsmøder om den nye forhandlingsaftale udskydes. Der vil snarest muligt komme nye datoer for disse møder, som vil blive sendt ud med nyhedsbrev. De, som allerede har tilmeldt sig som deltagere på møderne, får direkte besked.
© 2016 Dansk Psykolog Forening