Reguleringsordninger på det offentlige område giver mindre end ventet
- Men priserne stiger ikke, så reallønnen er forsat sikret.

Den 1. oktober 2015 vil de kommunale og regionale ansatte få reguleret deres løn. Disse reguleringer sker med jævne mellemrum, enten efter aftale i overenskomsterne eller som følge af reguleringsordningen. Her 1. oktober får de kommunale ansatte 0,46 % i lønstigninger, mens der gives 0,22 % til de regionalt ansatte. Lønstigningerne består denne gang af 0,35 % stigning der var aftalt ved OK15 og så henholdsvis 0,11% og -0,13 % som udmøntning af reguleringsordning. Reguleringsordningen beregnes efter lønstigningerne i den privat sektor, og disse har været lavere end tidligere skønnet. På det regionale område får vi for første gang en negativ regulering og dermed træder det berømte privatlønsværn i funktion. Heldigvis er det meget lidt der sker med den negative udmøntning på 0,13 procent. At der er en forskel på kommuner og regioner, skyldes at lønudviklingen på de to områder er forskellig og at tidligere reguleringer har været forskellige. Vurderingen tidligere på året var, at reguleringsordningen ville have givet henholdsvis 0,29 % på det kommunale område og 0,24 % på det regionale område. Men de private lønstigninger ligger 0,2 % under forventet og der har været en større regional lønudvikling lokalt og dette påvirker reguleringen denne gang.
Heldigvis stiger priserne mindre end beregnet for tiden og derfor vil vi stadig have sikret en reallønsfremgang.
Den samlede OK15 periode fra 2015 til 2018 forventes at give 5,55 % på det kommunale område og 5,33 % på det regionale område. Men da prisstigningerne lige nu forventes at lande på 4,66 % for hele perioden vil der være tale om en samlet reallønsfremgang selvom den ikke er stor.
De statslige lønninger reguleres ikke før i 2016 og der er derfor ikke foretaget en vurdering i forhold til staten.
Vi skal igen have fart på lokal løn i regionerne
Ved de centrale overenskomstforhandlinger var både fagforeninger og arbejdsgivere på det regionale område enige om at den lokale løn ikke fungerer i Regionerne. Vi bruger samlet alt for lang tid på lokale forhandlinger der giver alt for mange frustrationer.
Den lokale løn blev indført i 1998 da vi fik Ny Løn, med muligheder for at aftale lønnen ude lokalt på den enkelte arbejdsplads. Formålet var at få et lønsystem med mere fokus på individuelle kompetencer og enkeltfunktioner. Men inden for de sidste 4-5 år har vi i stigende grad oplevet, at det er blevet sværere og sværere, at få lokale tillæg og modpartens svar har tit været at der ingen penge er.
Dette vil vi gerne til livs og heldigvis har Danske Regioner været med på ideen. Vi har derfor aftalt at vi nu giver den lokale løndannelse endnu en chance. Denne chance er sat i gang ved at vi fra fagforeningernes side, sammen med arbejdsgiverne, har besluttet at gennemføre et projekt om den lokale løndannelse.
Første omgang har været at aftale nye fælles vejledninger og retningslinjer for den lokale løndannelse. Det er på plads nu. Blandt andet er råderumspapiret opdateret og der er enighed om at der skal udmøntes og forhandles løn lokalt, og at det samlet set er arbejdsgivernes ansvar at der er lokale midler til dette.
Nu er det altså slut med, at i mødes med et ”der er desværre ingen penge fordi der ikke er afsat midler til lokal løndannelse” som begrundelse for afslag på forhandling.
Projektet betyder ikke at der ikke længere vil blive givet afslag, men I kommer nu til at forholde Jer til de konkrete kompetencer hos den enkelte psykolog.
Anden omgang er regionale møder med de lokale HR afdelinger, ledelserne, tillidsrepræsentanter og de centrale parter. Her sættes projektet i gang. Der er en fælles enighed om, at det ikke er godt nok og vi skal arbejde videre med løndannelsen lokalt.
Tredje omgang bliver at i som de lokale tillidsrepræsentanter skal på banen. Det er jo vigtigt at vi er klar og udnytter den mulighed der er nu til at gennemfører lokale forhandlinger. Så i skal anmode om forhandlinger og gennemfører disse. Enten her i 2015, hvis i endnu ikke har haft den årlige forhandling, eller i 2016.
Fjerde omgang er at de centrale parter har aftalt at vi holder øje med systemet. Derfor vil vi på de kommende netværksmøder blandt Jer tillidsrepræsentanter, spørge ind til hvordan det går. Vi hører gerne løbende om historier fra Jeres virkelighed. Der holdes løbende møder mellem Danske Regioner, de 5 Regioner og flere af fagforeningerne på det regionale område. Dansk Psykolog Forening sidder med i styrergruppen og deltager i disse møder.
Femte omgang er frem til OK18 forhandlingerne. Her vil vi sammen evaluerer om vi er i mål med den lokale løndannelse. Er det lykkedes at få gang i systemet igen eller skal vi finde på et helt anden lønsystem.
På det kommunale og statslige område vil der også komme tiltag omkring lokal løndannelse, men ikke så markante som i regionerne. Men vores klare råd er, at anmode om og gennemføre alle de forhandlinger i kan komme afsted med. Vi skal have gang i den lokale løndannelse igen hvis vi skal rette op på psykologernes lønninger.
T
R skal ikke forhandle lederløn, men hvornår er man leder?
Tillidsrepræsentant skal aldrig forhandle sin leders løn, men hvornår er en leder leder? Det er spørgsmål, som vi jævnligt bliver stillet i sekretariatet.
Hvis lederen kan være din modpart i forhandlinger ja så er der ingen tvivl, men ellers kan det være vanskeligt at lave en præcis og entydig afgrænsning, men forhåbentlig kan nedenstående hjælpe dig.
De funktioner, der kendetegner en lederstilling er:
• formel personaleledelse
• budget- og driftsansvar
• faglig ledelse
Hvis stillingen indeholder en eller flere af ovenstående funktioner er stillingen defineret som en lederstilling og skal forhandles af lederteamet i sekretariatet.
Afgrænsningen ift. personaleledelse og budget- og driftsansvar volder sjældent problemer. Det er spørgsmålet om der er faglig ledelse eller ej i stillingen, der oftest er svært at afgrænse.
Følgende indikatorer taler for faglig ledelse:
• deltager i ledermøder
• bestemmer over fordeling af sager mellem medarbejdere
• bestemmer over fordeling af efteruddannelsesmidler
• bestemmer over det faglige niveau
Hvis en eller flere af ovenstående indikatorer er tilstede er udgangspunktet, at stillingen forhandles af lederteamet i sekretariatet og dermed ikke af dig som tillidsrepræsentant.
Tillidsrepræsentanten kan ikke være faglig leder
En beslægtet problemstilling, som vi også møder er den situation, hvor tillidsrepræsentanten bliver bedt om at varetage en koordination-/faglig ledelsesfunktion sideløbende med varetagelse af tillidsrepræsentanthvervet. Det er i denne situation vigtigt at holde sig for øje, at grundlaget for tillidsrepræsentantfunktionen netop er, at kollegerne har fuld tillid til at tillidsrepræsentanten alene varetager deres interesser og ikke må få en dobbelt rolle.
Alene det faktum, at der kan opstå tvivl, bør betyde at man ikke kan varetage begge funktioner samtidigt. Så hvis man som TR i en kort periode skal varetage faglig ledelsesfunktioner bør man lade sin suppleant tage over og samtidig tage en åben drøftelse i klubben hvordan man vender tilbage som TR igen. På denne måde får kollegerne mulighed for at tage stilling til om tilliden kan bevares under den nye struktur.
Fundamentet for tillidsrepræsentantens arbejde er tillid og opbakning fra medarbejderne og derfor skal man ikke varetage begge funktioner. Foreningens Løn- og Stillingsstrukturudvalg har sammen med bestyrelsen vedtaget regler der netop sikre at man ikke både kan være tillidsrepræsentant og varetage ledelsesfunktioner.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte din konsulent for en drøftelse af disse spørgsmål her.