Copy

MULDs NYHEDSBREV #19

26. marts 2015

Muld går foråret i møde mere udadvendt og selskabelig.
Vi har opfundet nye måder du kan besøge os på, og vi håber at vi med dette lidt tidligere end normalt nyhedsbrev rammer din inbox og kalender inden du tager på påskeferie.

 

Læs nyhedsbrevet i din browser

Velkommen til Mulds månedlige nyhedsbrev, denne gang i en fyldig version, fordi der sker så meget. Vi håber I vil blive hængende til slutningen af brevet (alternativt springe derned hvis I ikke har tid til at læse hele historien), hvor vi introducerer Muld-middagen, et nyt koncept på Muld, som i al sin enkelthed er rimelig fedt.
Herover ses bl.a. Jens der laver mad til fest på Paula og Bettys skole. Jens tog til forældremøde, hvor der skulle uddeles opgaver til skolefesten, og kunne forstå at der plejede at være ca 50-60 stykker der bestilte mad til festen. Han slog kækt ud med hånden og sagde at det ville Muld gerne sponsorere råvarer til, og han skulle nok stå for madlavningen. 'Hvis det ikke er mere, kører vi det sådan lidt Manfreds style med flere små retter man kan dele ved bordet: Jordskoksuppe, bagte rødbeder og langtidsstegt svin.' Men det lød åbenbart godt, for der blev bestilt 90 suppe, 72 rødbeder og 249 svin. Så ville det måske have været rimeligt nok at trække lidt i land, men som sagt før og siden er Jens rimelig stædig, så han lavede mad i flere dage, heldigvis også hjulpet af andre forældre, så det hele endte lykkeligt til stor glad fest på Ågerup Skole.


Mindre mudder, mere jord

De sidste par uger har vi haft fornøjelse af et overvejende tørt vejr. Mudder og pytter tørrer lige så stille hhv ind og ud, og det er godt når vi gerne snart vil i jorden for at gøre klar til at så. Traktorhjulene er dog stadig dækket af et tykt lag, så man går glip af den vigtige kontrastfarve, John Deere-gul.
 

Akustik

Vi har bygget vores nye sal uden akustikforbedring, fordi vi tænkte det var bedre at bygge den først, og så undersøge hvad der var af problemer når man selv kunne høre det. I disse uger spørger vi forskellige fagfolk hvad de mener vi kan gøre, bort set fra at tapetsere med æggebakker, hvilket vi gerne vil undgå.
Det er desværre et af de projekter der går lidt trægt, eftersom ingen af os brænder for akustik, eller den investering det er.
I weekenden havde vi 28 haveambassadører på kursus, og de kunne ikke vente på ingeniørernes dom, så de fixede akustikken på fem minutter med forhåndenværende dyner og tæpper. Så kunne de høre hvad oplægsholderne sagde, mens Jens lavede mad lige ved siden af.


Vinterforråd

Der begynder så småt at komme nye urter op af jorden, men vi er stadig helt afhængige af vores vinterforråd. Vi har stadig et ton rødbeder, oceaner af kartofler og rigtig mange porrer, gulerødder, jordskokker og forskellige slags kål. Det har holdt sig fint i vores, måske lidt for fugtige, men frostsikre forrådskammer i laden. Få ting bliver ligefrem bedre med tiden, mens andre bliver så slatne, at grisene får lov at overtage dem.
På billedet er Betty i gang med at tærske bønner, som har ligget og tørret i bælgene siden de blev høstet i efteråret. Så længe behøver de ikke ligge, men vi havde lidt fortrængt at der lå en tærske- og renseopgave og ventede på os.
Vi købte et kg tørrede bønner fra Urtekram i supermarkedet, og såede dem i en lang række i marken. Det gav et fint udbytte, og var noget billigere end at købe økologiske frø fra et frøfirma.

På billedet nedenfor sorteres de dårlige bønner fra, inden de skal udblødes og koges.

Muld i pressen

Herrelivsstilsmagasinet Euroman har hver måned et diagonal-system hvor de afsætter gode og dårlige ting mellem lav- og finkultur, latterligt og genialt. I februarnummeret var Muld smukt placeret lige mellem finkultur og genialt. Det er vi meget rørt over.
I mandags kom DLGs medlemsmagasin, hvor vi er portrætteret, og sådan håber vi at tiltrække endnu flere landmænd og stilbevidste kosmopolitter til gården. Velkommen!

Projekt væksttunnel

Vi har fået landzonetilladelse til at rejse vores væksttunnel, lige i tide til at kunne forspire derinde til dette års markdyrkning. Væksttunnellen er 12 meter gange 9,3. Den består af en jernramme der ligger på jorden og holder 7 jernbuer, der er 3,5 m høje på midten. Over dette skelet trækker man en gigantisk plastdug og sætter døre i begge ender.
Brikkerne til dette store og tunge puslespil har vi fået på utroligt gunstige vilkår, takket være vores ven, der gerne vil være anonym
(i denne sammenhæng. Han foretrækker at vi skriver Den mystiske blonde velgører, men vi havde tænkt os at præsentere ham som den dameglade æblemand, frøsamler og aktivist
. Nu er der vist ingen der kender ham, som er i tvivl om hvem det er).
Vi har for længst advaret særligt udvalgte venner med forskellige passende kompetencer (fx højde, styrke, velvillighed, teknisk snilde, byggeerfaring) om, at de ville blive indkaldt til en række byggedage i løbet af foråret. Og med tilladelsen i hus, mente Jens at det var på tide at få et overblik over alle komponenterne, finde ud af hvad der var hvad, og om vi skulle skaffe yderlige reservedele for at komme videre med selve rejsningen.
Vi kunne hurtigt konstatere at alle dele var der, og at det ikke var så uoverskueligt som først antaget. Så tænkte Ane at man var kommet til at ringe til de stærke hjælpere, men Jens syntes at man kunne starte med at lægge jernrammen i bunden og sætte den fast med jordspyd.
Da den var på plads kunne man lige så godt prøve at sætte en bue op, eller to faktisk, for så kunne de støtte hinanden. Det blev der bakset noget med, indtil Ane konstaterede at hun var for lav og slaparmet til at være nogen ordentlig hjælp. I øvrigt kunne hun bevise at der skulle tre mand til at rejse en bue. Jens var dybt frustreret, han er ikke typen der stopper midt i et projekt, men Ane kørte til Roskilde for at aflevere Mulds ansøgning om alkoholbevilling, så det var vel enden på den byggedag. Troede hun. Men et eller andet sagde hende alligevel, at Jens ikke havde opgivet. To timer senere, på vej hjem fra skolen med børnene i bilen sagde hun for sjov at Jens måske havde bygget skelettet færdigt fordi han er så stædig, men det var absolut kun ment som en joke. Dog, her er det syn der mødte dem da de steg ud af bilen:

Hvad der ikke kan lade sig gøre med en dame på slæb, kan åbenbart lade sig gøre alene ved hjælp af traktoren, lidt snor og en ufattelig portion stædighed.
Nu er skelettet så stort set færdigt, og vi nærmer os den vanskelige plastdug-montage. Vi har fået at vide fra en der har professionel erfaring med opsætning af væksttunneller, at der skal hænge tre mand i hvert hjørne og hive i dugen, mens en 13. monterer den. Det er selvfølgelig vildt overdrevet, det kan selv Ane høre. Hun mener at 1-2 mand i hvert hjørne og en montør må kunne gøre det, mens Jens pønser på en plan hvor han kan erstatte levende mennesker med kampesten i snor og en traktor, og så sætte det på alene.
Resultatet af disse dumdristige eksperimenter kan beundres til åben gård påskedag.

Åben gård

Herover ses hindbærsnitter og hjemmelavet charcuterie af egen svin fra sidste åbne gård, som trods elendigt vejr, og takket være massiv markedsføring på Instagram på dagen, blev utrolig velbesøgt.
Vi holder åben gård den første søndag i hver måned (undtagen i september i år), og næste gang bliver dermed søndag den 5. april, påskedag kl. 12 til 17, hvor vi serverer forskellige påskerelaterede anretninger, fx æg, lam og påskebryg fra Herslev. Vi starter bålsæsonen og laver snobrødsdej til børnene, og man kan sætte sig i vores nye, men stadig utilplantede højbedshave og nyde sin kaffe i forårssolen, hvis den kommer forbi.

Muld-middag

Nu har vi holdt åben gård hver måned siden september 2013, kort efter vi var flyttet ind. Siden da har vi fået både landzonetilladelse, sal og køkken, og derfor er vi nu parate til at udvide repertoiret og holde alskens arrangementer. Vi kan faktisk gøre lige hvad vi vil. De første par måneder med denne lykkelige situation, gik vi vist bare og vænnede os til tanken og fik pusten efter et heftigt etableringsår sidste år, men nu er Mulds konceptudviklingsafdeling vågnet op til dåd, og byder bl.a. på Muld-middag og koncert.
Muld-middag er en aften med fællesspisning ved langborde, en fællessang, en tale eller et andet indslag til at forene os yderligere, og så ellers masser af god hjemmedyrket mad, gode venner man selv har slæbt med eller nye venner man møder ved bordet. Det koster 300 kr at spise med, og drikkevarer og kaffe/te til sidst kan tilkøbes, hvis man ikke vil nøjes med vand.
Første Muld-middag bliver fredag den 10. april kl 18.30, og der er stadig lidt pladser tilbage.
Anden gang bliver lørdag den 9. maj, 18.30, hvor Helge Sidor, Jens' tidligere kollega fra restaurant Mêlée, tager økologiske og biodynamiske vine med fra sin vinimport Compagniet, og fortæller lidt om dem. De kan købes glas- og flaskevis under middagen, og hvis der er noget man bliver vild med, kan man købe flasker eller kasser med hjem fra Helges bil.
Den 15. august er Muld-middagen stærkt beriget med koncert kl. 21. Det er den fabelagtige Maria Kynne der gæster os med sin trio. Denne aften koster middag og koncert 400 kr og koncert alene 100 kr. Vi har nemlig plads til flere koncertgæster end spisende gæster, til gengæld sælger vi ingen middag uden koncert.
Læs mere om denne aften og om musikken på vores hjemmeside:
http://muldpaanettet.dk/nyt/muld_som_koncertsted.html
 

Dette gamle dokument dukkede op, da Jens skulle finde sit svendebrev til vores alkoholbevillingsansøgning. Det er fra dengang Jens droppede universitetet og siden studiejobbet på
A Hereford Beefstouw, for at starte på kokkeskolen.

Tak fordi I læste med så langt! God påske.

Copyright © 2015 MULD ApS, All rights reserved.


unsubscribe from this list    update subscription preferences 

Email Marketing Powered by Mailchimp