Copy

FLERE NYHEDER MARTS 2020

Problemer med at se denne mail klik her

NEW YORK: SPRING/BREAK ART SHOW

- - - - - - - - - - - - -

Chefen og kuratoren nåede lige hjem fra New York før man nu ikke må rejse ind i USA længere. Én af de oplevelser, der virkelig satte sig i dem var dog langt fra Corona-relateret.
To etager på  625 Madison Avenue var fyldt med kunst til en helt særlig kunstmesse, hvor kuratorer og kunstnere var gået sammen om at indrette større og mindre lokaler i hvad der lignede en tidligere kontorbygning.

Hele rum med både vægge, gulv og loft var taget i brug for at stimulere sanserne, og stofligheden var stor.
Vores kurator Rasmus beskriver messen som nyskabende og med kant. Et frisk pust i forhold til andre mere almindelige messer. Her var der ekstra vildskab, ild, idealisme, liv og talent.

Kent og Rasmus fik selvfølgelig også lejlighed til at se både Armory, Volta, SCOPE og Independent, som ikke bragte de store overraskelser, men som er oplagte at se for at følge med i tendenserne ude omkring hos verdens gallerier.
Det kan tænkes, at vi har talt med et par kunstnere om at udstille i Aalborg. Meget mere om det efterhånden som planerne udvikler sig.

PÅSKEUDSTILLING:
CAMILLA WEST + GRUPPE

- - - - - - - - - - - - -

27. marts: Online fernisering
Kl. 13-14
I disse Corona-tider prøver vi noget nyt og holder en online fernisering. Der bliver live-stream på Facebook og stories på både Facebook og Instagram. Måske vi endda får gang i YouTube inden dagen. Og så kan det være vi popper en lille champagneprop med os selv og fejrer, at påsken er lige rundt hjørnet.

Du kan nyde det hele hjemmefra, og du er velkommen i galleriet. Vi forbeholder os dog retten til ikke at lukke for mange ind af gangen. Omstændighederne kan ændre sig afhængigt af regeringens anvisninger, og vi skal nok holde jer opdateret.

Følg med i begivenheden på Facebook her.
Camilla West arbejder med farvefladerne i landskabet, der hvor de mødes omkring horisonten: linjer, lys og kontraster.

Det er nuet, der er interessant. En solnedgang, en skygge - der vandrer over landskabet, lys i mørket eller årstidens farver. Et skib, der giver bevægelse i et landskab og er på vej, eller en vej i et landskab.
Glæd jer til en fantastisk påskeudstilling med Camilla West og ved siden af en gruppeudstilling, der får jeres påskekyllinger til at pippe.

FORBUNDET: I ORD, IKKE KUN BILLEDER

- - - - - - - - - - - - -

Mens du er mere hjemme, kan du jo forkæle dig selv med bogen af Anne Juul Christophersen. Særligt i tider med mere eller mindre isolation kan vi have brug for at føle os forbundet med naturen og hinanden.
Som korrekturlæser på bogen kan jeg, Frieda, fortælle, at jeg følte mig set og inspireret under læsningen.
Anne Juul Christophersen har i dag skrevet på Facebook:

"Indrømmet

- 14 dage så vidt muligt uden kontakt med andre mennesker
- minder en del om 14 almindelige dage her i marsken. "
Hold jer muntre, ved godt mod og pas på jer selv og hinanden ❤️
 
Bestil bogen her
Send os en mail eller ring, hvis vi kan hjælpe med noget. Vi holder galleriet og Artwolfsen åbne. Nogle af os arbejder lidt hjemmefra, men vi er her.

Åbningstider:
Tirsdag- fredag 11-17.30
Lørdag 11-14

Tlf. 9813 7566


Mange hilsner,
Kent Wolfsen & co.

 

ARRANGEMENTER 2020

- - - - - - - - - - - - -

Sæt X i kalenderen!
Påskeudstilling: Camilla West + Gruppe
27. marts: Online fernisering.

TBA
25. april: Fernisering i galleriet.

Fejring af Peter Skovgaards 60 år
15. maj: TBA.

POP ART
20. juni: Fernisering i galleriet.

Alessandro Painsi + Lars Dan
15. august: Fernisering i galleriet.
 
NORTH Kunstmesse
NORTH SOLO: Henrik Godsk + Rune Christensen
4. - 6. september: Messe i p-kælderen Kulturen, ved Musikkens Hus.

TBA
19. september: Fernisering i galleriet.
 
Frans Smit
24. oktober: Fernisering i galleriet.

NO LIMITS Art & Design Copenhagen
6. - 8. november: Messe i Forum, København.
 
Juleudstilling
28. november: Fernisering i galleriet.

N.B. Oversigten opdateres løbende.

Copyright © 2020 Galerie Wolfsen, All rights reserved.
...

gw.dk

Adresse:
Galerie Wolfsen
Tiendeladen 6
Aalborg 9000
Denmark

 

Afmeld nyhedsbrev fra Galerie Wolfsen   

Opdater mine oplysninger







This email was sent to <<Email adresse>>
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Galerie Wolfsen · Tiendeladen 6 · Aalborg 9000 · Denmark