Hvert andet år er venskabskommunerne Kommuneqarfik Sermersooq og Aalborg Kommune vært for arrangementet "AalborgDage i Nuuk" og "GrønlandskeDage i Aalborg". Begivenheden skifter mellem Aalborg og Nuuk, og i år er dagene i Nuuk. Programmet for dette års AalborgDage i Nuuk er tredelt med et politisk-, et erhvervsmæssigt-, og et kulturelt spor.
Formålet med dagene er at sætte fokus på fremtidige muligheder i et fortsat samarbejde på tværs af sektorer, landegrænser og organisationer, og er en mulighed for kulturen, virksomheder og politikere på tværs af Atlanten for at netværke og dyrke relationer.
Invitationen henvender sig til kulturlivet, politikere og virksomheder, i Nuuk og Aalborg.
|