Allerede nu kan det konstateres, at en række rødlistede arter overrasker positivt. Således synes en række arter at være fundet i flere egne, hvorfra de ikke har været angivet tidligere, eller i det mindste i en lang årrække. Her kan nævnes fund af Hue-Vandnymfe i Knudmose ved Herning, Røjensø Odde i Sydthy og Tambohuse på Thyholm. Fund af Plettet Smaragdlibel i Sønderjylland og Almindelig Flodguldsmed i Nordsjælland kunne være eksempler på observationer af arter, der måske er under spredning. Det samme gør sig ligeledes gældende for den ikke-rødlistede Grøn Kobbervandnymfe, der for første gang er blevet fundet i Midtjylland og på Fyn.
 
Af andre bemærkelsesværdige observationer er det værd at fremhæve Blåvinget Pragtvandnymfe, da fund på Anholt, Samsø og Sjælland i den grad peger på at arten, og sikkert flere andre, har udvist meget stor bevægelse. Det gør det kun endnu mere interessant at kigge guldsmede de kommende år.

ARTER
I nyere tid er der registeret 58 arter af vandnymfer og ægte guldsmede i Danmark, hvor fire nu regnes som uddøde og fire kun ses som meget sjældne trækgæster. De fire uddøde arter er Lille Tangguldsmed, Toplettet Falkelibel, Åkande-Kærguldsmed og Østlig Kærguldsmed, hvor det særligt for sidstnævnte ikke er umuligt, at en genindvandring fra Sverige på sigt kan finde sted. Særligt i betragtning af at arten aktuelt forekommer helt ud til den svenske vestkyst. De fire trækgæster er Sydlig Kobbervandnymfe, Sydlig Mosaikguldsmed, Brun Kejserguldsmed og Båndet Hedelibel, hvor særlig de to første kan forventes med stigende hyppighed selv i løbet af atlasundersøgelsen.
 
Der findes således 50 arter med mere eller mindre etablerede ynglebestande herhjemme om end nogle forekommer med kun meget begrænsede bestande og udbredelser og andre måske ikke yngler årligt. Der er to af disse arter, der ikke blev fundet i 2014. Det var Baltisk Mosaikguldsmed og Rødåret Hedelibel. Førstnævnte er kendt fra flere lokaliteter i Nordvestjylland med kerneudbredelse i den nordøstlige del af fuglereservatet Vejlerne. Henrik Søndergaard, der uden held eftersøgte arten i 2014, har fortalt, at kanalerne ved Han Vejle var næsten helt tørlagte ved hans besøg. Lokaliteten er heldigvis stor, med mange egnede områder, så der er stor chance for at at de voksne guldsmede har fløjet i en anden del af området, hvor der ikke er offentlig adgang og hvor udtørringen ikke har været så stor. I Han Vejle ses arten typisk flyvende på relativt store afstand, hvilket besværliggær en sikker artsbestemmelse. Rødåret Hedelibel ses fortrinsvis som indflyvende trækgæst, og er kun kendt som ynglende ved ganske sjældne lejligheder, hvor larver er blevet fanget eller nyforvandlede individer i anden generation er set flyvende om efteråret. Der er endnu ikke fundet larver om foråret, hvorfor der endnu ikke er konstateret med sikkerhed, at arten kan overvintre i Danmark.
 
Som omtalt i tidligere nyhedsbreve, så er der endnu ikke i atlasundersøgelsen blevet fundet nye guldsmedearter herhjemme, til trods for at særligt tre arter ses på træk eller under egentlig etablering i landene omkring os. En af de ret oplagte kandidater som ny for landet er Flammelibel, der indimellem ses lige syd for grænsen i det nordlige Tyskland. Det er en art, der med stor hastighed har udvidet sin udbredelse op igennem Europa, og nu kan forventes at blive fundet indflyvende i hele Syddanmark om end mulighederne måske er størst i Sønderjylland. En anden mulig ny art er Lille Kejserguldsmed, der de senere år har optrådt årligt i Sverige, hvor den særligt er blevet fundet i det sydlige Skåne. I Sverige overvejer de, hvorvidt arten allerede har succes med at reproducere sig lokalt, hvorfor fundene i så fald ikke skyldes nye indflyvninger alene. Lille Kejserguldsmed er kendt for at kunne foretage store trækbevægeler, hvorfor den kan forventes at blive fundet indflyvende i hele Danmark om end sandsynligheden måske er størst i Sydøstdanmark. Den tredje art, vi kan forvente, er Vintervandnymfe, der er ret almindelig i store dele af Europa og som igennem en årrække synes ret hurtigt at udvide sin nordlige udbredelsesgrænse. Selvom de nordlige bestandes tætheder er tyndere end mod syd og ligeledes mere fluktuerende, så er det en art vi med stor sandsynlighed kan forvente vil indvandre til Syddanmark. De to europæiske arter i slægten Vintervandnymfer er de eneste i Europa, der overvintrer som voksne individer.

De almindelige, de sjældne og de beskyttede arter
Målt på antallet af indtastede iagttagelser i atlasperioden ses herunder de ti hyppigst iagttagne arter (til venstre) og de ti arter med færrest observationer (til højre):
 

Art	Iagttagelser		Art	Iagttagelser
Blodrød hedelibel	814		Arktisk smaragdlibel	3
Fireplettet libel	788		Dværgvandnymfe	3
Blå mosaikguldsmed	728		Lille kobbervandnymfe	5
Efterårs-mosaikguldsmed	707		Lille blåpil	9
Brun mosaikguldsmed	702		Hue-vandnymfe	10
Almindelig vandnymfe	654		Kongeguldsmed	17
Blå libel	598		Lille farvevandnymfe	18
Stor farvevandnymfe	565		Fjerbenet vandnymfe	19
Hestesko-vandnymfe	509		Højmose-mosaikguldsmed	25
Rød vandnymfe	468		Almindelig flodguldsmed	28

 

I figuren ovenover repræsenterer hver enkelt kurve en art og der er således én kurve for hver af de 48 arter af vandnymfer og ægte guldsmede som er registreret i den første periode af atlasundersøgelsen. Som figuren illustrerer, så er hovedparten af kurverne opadgående med undtagelse af nogle ganske få. Der har således været en markant stigning i antallet af iagttagelser sammenlignet med de tre forudgående år undtagen for arter med en meget begrænset udbredelse.

LOKALITETER
De fem lokaliteter med flest iagttagelser viser, at de mest aktive inventører ikke alene besøger mange forskellige lokaliteter, men de har også deres klare favoritsteder, som de besøger igen og igen. Således har Kim og Renie Biledgaard mange gentagne besøg ved lokaliteten Bygholm Enge i Horsens, mens Erland Nielsen jævnligt er på tur i Svanemosen ved Kolding. Nakke på Rørvighalvøen besøges meget af Charlotte Svensson, mens Sven Aage Hansen melder meget fra Klosterskov ved Kalundborg og Anne Grethe Lentz har en del iagttagelser ved Ravnshus syd for Nørre Snede.

Som et kuriosum skal nævnes, at 122 observatører har bidraget med blot én observation. Vi håber naturligvis, at flere af dem ønsker at bidrage med flere iagttagelser til projektet.

KVADRATER
Det er intet mindre end imponerende, at ud af de i alt 653 kvadrater, så er der kun 140, hvori der endnu ikke er gjort iagttagelser af guldsmede.
 
Nogle af kvadraterne er naturligvis ikke helt lette at komme til. Eksempelvis indeholder enkelte kvadrater blot en enkelt ø som Hjelm og Hesselø, der ikke er nemme at besøge. Vi håber på at flere af sådanne øer bliver dækket, da de utvivlsomt rummer egnede og værdifulde guldsmedehabitater. Det gør sig dog ikke gældende for en anden række tomme kvadrater, der mest af alt kun rummer det yderste af en klitrække langs med kysten eller eksempelvis omfatter en sandrevle i havet. Sidstnævnte type er ikke vigtige at få dækket, da de ikke forventes at kunne byde på andet end tilfældigt rastende guldsmede på træk. Sådanne kvadrater er således ikke så interessante som kvadrater med egnede levesteder.

Kortet med kvadrater viser, at særligt Midtjylland (35 arter i ét kvadrat) og Nordøstsjælland (31 arter i ét kvadrat) aktuelt huser de mest artsrige kvadrater. Men på dette tidlige tidspunkt i atlasundersøgelsen afspejler dette i høj grad eftersøgningsintensiteten, så det er for tideligt at konkludere noget. Det bliver spændende, hvor mange arter, det ender med at blive registreret i de mest artsrige kvadrater.

PROJEKTET
Det er Naturhistorisk Museum og fugleognatur.dk, der har taget initiativ til projektet, som finansieres af egne driftsmidler. Ambitionen for aktiviteten i projektet er, at mere end 1000 brugere samlet indtaster mindst 50.000 observationer, og at mindst 95 % af landets kvadrater bliver dækket. Med kvalitetssikrede data som platform vil vi søge midler til udfærdigelse af populære samt videnskabelige publikationer. Vi forventer, at der udkommer en atlasbog og vi er således i gang med en ansøgning om fondsmidler, men har også skitseret en række deciderede forskningsprojekter på tegnebrættet, hvor eksempelvis levesteder og geografiske mønstre sættes i fokus.

Projektet er et Citizen Science-projekt, der i lighed med andre atlasprojekter Naturhistorisk Museum har været involveret i, har til formål at inddrage befolkningen i en kortlægning af udvalgte artsgrupper. Målet med projektet er bl.a. på sammenlignelig vis at kortlægge udbredelsen af danske artsgrupper i 10 x 10 kilometer-kvadrater. Denne viden skal bruges til at synliggøre den danske biodiversitet og påvise langsigtede ændringer i udbredelsen af de danske arter. Et sidestillet mål er at inddrage befolkningen på alle planer og evaluere, hvor gode data man egentlig kan indsamle ved hjælp af folkelig naturovervågning.

Som mange er bekendt med, så engageres befolkningen gennem medierne, gennem konkrete aktiviteter og gennem de faciliteter, vi stiller til rådighed for brugerne på fugleognatur.dk, herunder ikke mindst den nyudviklede applikation Naturbasen ID til mobile medier, der forventes klar inden feltsæsonen går i gang. Naturbasen ID gør det muligt for brugerne, med mobilen, at uploade geokodede fotos fra felten, som derefter ”tagges” med artsnavn på fugleognatur.dk. Derved kan selv folk, der intet ved om vandnymfer og ægte guldsmede, bidrage med data.

NYHEDSBREVE
Vi forventer i næste nyhedsbrev, at gå lidt mere i detaljer med kvadraterne og arterne. Eksempelvis vil vi kigge mere grundigt på i hvor mange kvadrater de enkelte arter er registreret. Det ligger i forlængelse af at kvadraterne gerne skal være i fokus. Samtidig vil vi i det næste brev også fokusere på den kommende feltsæson som vi forventer os meget af. Vi vil præsentere nogle nye værktøjer til brug i felten og løfte sløret for en række planlagte tiltag på hjemmesiden.

Vi arbejder løbende på at udbygge indholdet på projektets hjemmeside www.guldsmedeatlas.dk, hvor man bl.a. kan følge med i de seneste observationer og se kort med udbredelser.

Se seneste observationer

Se kort med udbredelser

Indberet observationer af guldsmede
Nyhedsbrevet må meget gerne kommenteres, så kom endelig på banen, hvis man eksempelvis savner specifik information eller om man har ønsker til indhold. Tak til dem, der hidtil har kommenteret og er kommet med berettiget kritik.

TAK
Til sidst skal der lyder en stor tak til alle de mange frivillige bidragydere i atlasundersøgelsen. Det drejer sig bl.a. om alle de mange personer, der er aktive på projektets Facebook-gruppe, hvor de besvarer spørgsmål og hjælpe andre brugere med artsbestemmelser. Aktuelt har gruppen på Facebook 310 medlemmer og antallet stiger langsom selv henover vinteren. Der skal også lyde en stor tak til de meget aktive brugere på fugleognatur.dk, der arbejder med kvalitetssikring af de mange iagttagelser og som hele tiden besvarer spørgsmål og hjælper med artsbestemmelser i Guldsmede-forum. Sidst men ikke mindst skal der lyde en stor tak til alle de mange aktive deltagere, der tager ud i naturen og sørger for deres mange guldsmedeiagttagelser dokumenteres og indgår i projektet. Der er således mange måder, hvor man kan understøtte projektet og være med til at gøre det til en succes.

Som I allerede ved, så vil vi gerne invitere alle med til at bidrage til projektet og håber på en så bred opbakning som muligt. Send derfor gerne nyhedsbreve videre i Jeres netværk, så flere får kendskab til projektet og måske får lyst til at deltage. Alle kan bidrage og man behøver ikke at have været med fra starten og der er ingen krav til hvor mange iagttagelser man skal indberettet. Alle registreringer kan bruges, da det handler om at sikre så stor tidsmæssig og geografisk opløsning i data som overhovedet mulig.